'Doctor Strange 2' bliver den mest uhyggelige Marvel-film nogensinde

Censuren varsler om "skræmmende billeder og intense voldssekvenser"
Billede
(© Foto: Marvel Studies)

Ivrige fans skal nu ikke vente meget længerre på, at Marvels mægtige troldmand vender tilbage på det store lærred i efterfølgeren til Doctor Strange fra 2016.

Den anden solofilm, som har fået titlen Doctor Strange in the Multiverse of Madness, får nemlig allerede premiere til maj.

Selvom det endnu er uvist hvilken galskab, der gemmer sig i multiverset, så tyder meget på at det bliver Marvels mest uhyggelige film nogensinde.

Filmen, der markerer instruktøren Sam Raimis tilbagevenden til superhelte-universet efter at han i 00’erne stod bag Spider-Man-trilogien med Tobey Maguire som den højtelskede superhelt, beskrives som den mest horror-tunge film i det populære filmfranchise til dato.

Læs også: Spilletiden til 'Doctor Strange 2' er afsløret: Den korteste MCU-film i tre år

Horror-genren er da bestemt heller ikke uvant territorie for Raimi, der tidligere har stået bag bl.a. gyserenDrag Me to Hell og ikke mindst Evil Dead-filmene, så mon ikke vi kan forvente så meget gruopvækkende gys i filmen, som Marvel vil tillade.

Marvel-bossen Kevin Feige proklamerede for nyligt i et interview, at den kommende film vil "gøre fans af 'Evil Dead 2' meget glade".

Det er ikke kun folkene bag filmen, der varsler skræk og rædsel i den kommende film. Den har nemlig netop modtaget en såkaldt PG-13-rating i USA, hvor vurderingen begrundes med tilstedeværelsen af "intense voldssekvenser" og "skræmmende billeder".

'Doctor Strange in the Mulitverse of Madness' afventer stadig censur i Danmark, men vi venter i gysende spænding.

'Doctor Strange in the Multiverse of Madness' får premiere den 5. maj 2022.

Forsalget er startet, find dine billetter her: