Cookie- og Privatlivspolitik
Stjerne fra 'Euphoria' får hemmelig Spider-Man-rolle i ny Marvel-film

Stjerne fra 'Euphoria' får hemmelig Spider-Man-rolle i ny Marvel-film

Fifty Shades-skuespiller er allerede på rollelisten

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)

Vi kunne for en måneds tid siden skrive nyheden om, at Dakota Johnson skal spille selveste Madame Web - kendt fra Spider-Man-universet - i en kommende spin-off i Marvels filmfranchise.

Den 32-årige skuespiller er bl.a. kendt for roller i alsidige titler som Fifty Shades of Grey-filmene samt The Social NetworkSuspiria og Bad Times at the El Royale.

Nu er endnu skuespiller blevet fundet til filmen, nemlig 'Euphoria'-stjernen Sydney Sweeney, som man bl.a. også vil kende fra serien 'The White Lotus'. Det skriver Deadline.

Den 24-årige skuespillers rolle er endnu ikke offentliggjort. Fans spekulerer dog i, om det kan være rollen som Felicia Hardy aka Black Cat, hun skal spille. Det skriver Screenrant.

Vi har tidligere i filmens verden mødt netop Felicia Hardy, det i The Amazing Spider-Man 2, hvor det var Felicity Jones, som indtog rollen overfor Andrew Garfields Spider-Man. Vi kom dog aldrig her til at se Hardy som Black Cat.

Hvorvidt Sweeney overhovedet skal spille Black Cat, er dog stadig spekulationer. Men rygtebørsen har før haft ret.

Første gang vi mødte Black Cat var i tegneserien The Amazing Spider-Man i 1979. Hun har siden da ageret alt fra fjende til allieret og været Spider-Mans romantiske modstykke.

Felicia Hardy er datter af en verdenskendt indbrudstyv, hvis kriminelle fodspor hun altså valgte at gå i, det under aliasset Black Cat.

Hvad angår Madame Web, så mødte verden hende første gang i tegneserieform i 1980, hvor hun dukkede op som en art mentor for Spider-Man.

Madame Web optræder som en blind, lam og ældre kvinde, der er tilsluttet en netlignende maskine, som er nødvendig for at holde hende i live. Hun er desuden clairvoyant og har evnen til at se ind i fremtiden.



Senere i tegneserierne giver hun imidlertid sine evner videre til Julia Carpenter aka Spider-Woman, der således blev den nye Madame Web. Det er denne yngre inkarnation af karakteren, som det altså kan tyde på, at Dakota Johnson skal spille.

S.J. Clarkson er udset til at instruere filmen, der bliver en del af det fortsat voksende univers af Marvel-film. Instruktøren har stået bag afsnit af serier som 'Succession', 'Collateral' og 'Orange Is the New Black' samt ikke mindst Marvel-serierne 'The Defenders' og 'Jessica Jones.

Det er Matt Sazama og Burk Sharpless, der skriver manuskriptet til filmen, hvilket de også har gjort på en anden Spider-Man-spinoff, nemlig Morbius med Jared Leto i titelrollen.

Den nye film er det næste kapitel i Sonys Spider-Man-univers, der indtil videre består af Venom-filmene, den førnævnte 'Morbius' og næste års Kraven the Hunter.

'Morbius' har biografpremiere den 31. marts.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.