Har Susanne Bier taget årets selfie med Hollywood-kollegaerne?

Hvor mange Oscar-vindere kan du tælle?
Billede
(© Foto: @SusanneBier / Instagram)

I weekenden blev Susanne Bier hædret med en Æres-Bodil, og i denne uge er hun i Los Angeles, hvor årets Oscar-uddelingen løber af stablen i weekenden.

I den anledning var den danske filmskaber med til instruktørernes før-Oscar-middag onsdag, og her tog Bier, hvad der muligvis ender med at være årets selfie for os filmnørder - som hun nu har delt på Instagram. Se det nederst.

Otte af tidens mest anerkendte filmskabere samlet på ét foto. Øverst fra venstre ses Taika Waititi, som i 2020 vandt en Oscar for manuskriptet til Jojo Rabbit.

Ava DuVernay, der i 2017 var nomineret til en Oscar for dokumentaren '13', men også har instrueret bl.a. Selma, som var nomineret til Årets bedste film i 2015.

Steven Spielberg, som nok ikke behøver nogen introduktion, men som i år er nomineret til flere Oscars for sin musical West Side Story. Han har tidligere vundet 3 statuetter.

Chloé Zhao, der sidste år vandt to Oscars for Nomadland. Over hende ses en meget livlig Guillermo del Toro, som tidligere har vundet ved prisuddelingen for The Shape of Water, og i år har Nightmare Alley nomineret.

Jane Campion vandt i 1994 en Oscar for The Piano og står i år bag kameraet på favoritten The Power of the Dog.

Denis Villeneuve, der i 2017 var nomineret som bedste instruktør på Arrival, og i år har stået bag Dune.

Og sidst, men ikke mindst Susanne Bier, som i 2011 vandt en Oscar for bedste udenlandske film med Hævnen.

Til billedet medfølger teksten "Kollegaer kan have det sjovt", og hvem der bare kunne have været en flue på væggen til den middag!

Oscars 2023 finder sted natten mellem den 27. og 28. marts dansk tid.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Susanne Bier (@susannebier)