Det her bliver episk: Nøgne vikinger i sværdkamp på en vulkan!

Det var blot én af instruktørens tre ønsker for sin film 'The Northman'
The Northman
(© The Northman (UIP))

Vi glæder os virkelig meget til Robert Eggers’ kommende og yderst brutale vikingefilm The Northman - og hver gang vi læser mere om filmen, glæder vi os kun endnu mere. Det gør sig ikke mindst gældende for denne nyhed.

I et interview med Total Film via Games Radar fortæller instruktøren nemlig om tre ting, han vidste, skulle være med, hvis han ville lave filmen:

- Da jeg først tænkte: "Jeg vil lave en vikingefilm", vidste jeg tre ting. Jeg vidste, at den for det meste skulle foregå på Island, den skal have en hævnhistorie, og den skal have en nøgen sværdkamp på en vulkan.

Hvis det ikke lyder aldeles episk, så ved vi ikke hvad.

LÆS OGSÅ: Alexander Skarsgård er det rene muskel-monster i brutal vikingefilm

Billederne fra den pågældende vulkan-scene har vi dog til gode. Det samme gør sig gældende for scenen, hvor Alexander Skarsgård i rollen som Amleth river struben ud på en modstander med tænderne!

Robert Eggers spillefilmsdebuterede med de kritikerroste heksegyser The Witch i 2015 og den dejligt groteske The Lighthouse i 2019.

'The Northman' byder bl.a. også på Anya Taylor-Joy, Nicole Kidman, Ethan Hawke, Willem Dafoe, Gustav Lindh, Björk og danske Claes Bang.

'The Northman' har biografpremiere den 13. april.