Cookie- og Privatlivspolitik
Se det første stilede billede fra Christopher Nolans nye storfilm

Se det første stilede billede fra Christopher Nolans nye storfilm

Endnu en Nolan-kending tilføjes også til rollelisten

Stem op!
26
Stem ned!
0
(reset)

Christopher Nolans næste projekt er 2. verdenskrigsfilmen Oppenheimer, og over de sidste måneder har instruktøren samlet en imponerende rolleliste. Læs mere om den her.

I hovedrollen som atombombens opfinder ses en Nolan-favorit, nemlig Cillian Murphy, der for nyligt udtalte, at han var chokeret, da han fik sin første hovedrolle hos filmskaberen, men også spændt på optagelserne.

Nu er optagelserne så skudt i gang, og det har Universal Pictures fejret med at frigive det første, stiliserede sort-hvid foto fra filmen, der viser Murphy i et close-up med smart 40'er-hat og en rygende cigaret i munden. Et ret cool look til skuespilleren. Se det nederst.

Billedet er formentlig også en henvisning til den virkelige Oppenheimers afhængighed af nikotin. Professoren var storryger og døde faktisk af halskræft.

I samme ombæring blev endnu en skuespiller også tilføjet til den lange rolleliste. Nemlig en anden Nolan-kending, Kenneth Branagh, som for nyligt blev Oscar-nomineret for sin drama Belfast - og som lige nu er biografaktuel i Døden på Nilen.

Branagh optrådte som den russiske skurk Sator i Nolans seneste storfilm Tenet, og han er dermed klar til endnu en tur i manegen med den ambitiøse instruktør.

'Oppenheimer' får premiere den 20. juli 2023.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.