Mænd der hader kvinder-stjerne: Ny WTF-film står "på korsvejen mellem drømme og mareridt"
Et islandsk par kommer i kamp mod naturen i den aktuelle Lamb, der inviterer publikum på en surrealistisk tur i biografen.
Filmen handler om det barnløse par María og Ingvar, der driver et lille landbrug med får på en afsidesliggende gård på Island. En dag får de to sig dog en overraskelse i stalden.
Men naturen de befinder sig i er et foruroligende sted, hvor de islandske fjelde viser sig at gemme på hemmeligheder, der overgår fantasien.
Vi mødte hovedrolleindehaveren Noomi Rapace - der er kendt fra bl.a. Millenium-trilogien - til en snak om det biografaktuelle drama og hvor uhyggelige får egentlig er samt projektets enestående intimitet.
'Lamb' kan ses i biografen nu. Find dine billetter her:
Hvad drog dig til projektet?
- Det var kombinationen mellem manuskriptet og det mood board, der landede på mit køkkenbord. Jeg blev fuldstændig trukket ind i denne her historie, og den fik hurtig fat i mig.
- Det var som om, jeg blev kidnappet.
Hvordan så dette mood board ud?
- En blanding mellem tegninger, malerier og fotografier. Det var forstyrrende, mørke og forskruede folklore-billeder, der både så islandske ud, men som også kunne have været fra alle andre steder i verden.
- Billederne viste, som filmen, korsvejen mellem drømme og mareridt.
Du spiller sammen med rigtige får i denne film. Hvordan var det?
- Man bliver nødt til at være meget åbensindet og tålmodig.
- Men efter omkring en uge, glemte jeg, at der var noget mærkeligt ved situationen. At jeg faktisk spillede skuespil med babyer og lam og rigtige får. Det blev min virkelighed.
- Jeg havde en længevarende konflikt med moder-fåret i filmen. Jeg kunne mærke, at hun ikke kunne lidt mig. Hver gang jeg mødte op på optagelserne, kiggede hun mærkeligt på mig.
- Jeg tænker bare, "kig væk, stop med at kigge sådan på mig på den måde."
- Fårene var mine med-stjerner. Men det var dem, som satte betingelserne, fordi man kan ikke fortælle dem, hvad de skal gøre. Så jeg blev nødt til at overgive mig til dem og følge med, hvad de gjorde.
Var fårene ligeså uhyggelige under optagelserne, som de er i filmen?
- Ja, de var faktisk ret uhyggelige.
- Jeg troede, at får var nuttede dyr. Lam er nuttede, men får er stædige og aggressive.
Der er ikke meget dialog i filmen. Hvordan påvirkede det din tilgang til rollen som María?
- Jeg elskede det! Det føltes som en rigtig god mulighed for, at jeg kunne udforske andre former for kommunikation. Selvom der ikke er særlig meget dialog i filmen, så er der masser af kommunikation.
- Vi lever i en verden, der er over-kommunikeret. På sociale medier bliver information bare kastet mod os hele tiden. Ord, billeder. Vi bliver tvangsfordret med det.
- Så der var en frihed i at være i en verden, der var mere stille og mere vild. En verden, der mindede mere om det rigtige liv end om konstrueret kommunikation.
Man ser ikke mange andre film som 'Lamb'. Hvordan vil du beskrive dens genre?
- Det er et familie-drama med nogle forstyrrende elementer. Det er en film om sorg. Og så har den det her ene element, der er surrealistisk - og en vild slutning.
Jeg ser 'Lamb' som den seneste tilføjelse i en ny bølge af mørke, magisk realisme-film, der også inkluderer film som Ari Asters 'Midsommar' og Robert Eggers' 'The Lighthouse'. Hvorfor tror du, at publikum er vilde med disse typer film?
- Jeg tror, der er noget, måske ikke barnlighed, men nysgerrighed omkring denne type film. De har en enkelthed til fælles. Det føles næsten som de eventyr, man hørte, da man var barn.
- Filmene efterlader plads til, at publikum selv kan fylde tomrummene. Der er mange mulige sandheder.
- Da jeg først så 'The Lighthouse', havde min ven og jeg meget forskellige syn på den. Jeg elsker, når man ser en film, og man kan diskutere den bagefter.
- Jeg elsker, når man kan sige, "nej vent, jeg forstod det på denne her måde, hvad betød det her så?" Når filmen tillader dig at leve indeni historien og ikke bare serverer dig hele retten.
Afslutningsvis, hvad er så den største forskel mellem at lave en film som 'Lamb' og større film som fx Millenium-trilogien?
- Det var en intens intimitet i 'Lamb', hvor alle havde del i at være historien. Alle på optagelserne havde ansvaret for at fortælle historien - og alle levede og åndede filmen.
- Der var ikke en eneste krop eller sjæl, der ikke elskede historien og gav 110%. Alle var oppe klokken fem om morgenen, hvor solen aldrig går ned - og alle var ved at miste forstanden. Men de kørte på. Den slags kollektiv sammenhold er meget sjælden.
- Når du har et stort hold med mange mennesker i forskellige afdelinger, så er der mange, der ikke kender historien og som ikke engang har læst manuskriptet.
- Så på en film som 'Lamb' bliver det meget mere personligt - og folk går dybere ind i filmen, fordi alle har en rolle, som de blev håndplukket til.
'Lamb' kan ses i biografen nu. Find dine billetter her:
