Hovedrollen i Christopher Nolans nye 2. verdenskrigsfilm: "Jeg var chokeret"

Cillian Murphy fortæller for første gang om 'Oppenheimer'
Billede
(© Peaky Blinders / BBC)

I oktober sidste år kom det frem, at Christopher Nolan havde fundet sit næste projekt.

Et 2. verdenskrigsdrama med titlen Oppenheimer, der omhandler opfinderen af atombomben J. Robert Oppenheimer.

I de følgende måneder har Nolans linet en stjernespækket rolleliste op med bl.a. Matt Damon, Robert Downey Jr., Rami Malek og Emily Blunt.

I titelrollen ses en af instruktørens gamle kendinge, nemlig Cillian Murphy, der har medvirket i fem værker fra Nolan, hans Batman-trilogi, Inception og Dunkirk. Men 'Oppenheimer' bliver skuespillerens første hovedrolle med Nolan bag kameraet.

LÆS OGSÅ: 7 stjerner står klar: Christopher Nolans næste film opdaterer rollelisten

Det er Murphy selvsagt glad for, men han blev også overrasket. Det fortæller han til Esquire:

- Det er første gang, at han hyrer mig til hovedrollen, hvilket jeg er en smule chokeret over, men jeg er spændt. Det er en kæmpe rolle og virkelig meget arbejde. Men jeg mener, at jeg arbejder med en af bedste nulevende instruktører, så du er i sikre hænder.

'Oppenheimer' er baseret på bogen "American Prometheus" af Kai Bird og Martin J. Sherwin, men vi ved indtil videre meget lidt om selve handlingen. Udover at den er blevet kaldt en "episk thriller" med et budget på 100 millioner dollars, som formentlig ikke bliver en klassisk lineær historie. Hvis det var tilfældet med Nolan, ville vi nok også blive skuffede.

Murphy vil ikke afsløre meget, da han kan risikere at få filmholdet på nakken:

- Forskellen med den her er, at historien er der - alle ved, hvad der skete. Men Chris fortæller det på en anden måde, som du også forventer fra Chris. Det er alt, jeg kan sige. Er den fokuseret på en specifik periode af hans liv? The Manhattan Project, måske? Det afslører jeg ikke. De ville slå mig ihjel - de er meget strenge!

'Oppenheimer' er planlagt til at få premiere den 20. juli 2023.