Ghostface fortsætter: 'Scream 6' er allerede på vej

Optagelserne starter allerede til sommer
Billede
(© Paramount / Spyglass)

Knapt har Scream 5 ramt de danske biografer til strålende anmeldelser, inden den næste film i franchisen er annonceret.

Paramount og Spyglass har nemlig givet grønt lys til Scream 6, der allerede starter optagelser til sommer med det samme kreative hold bag kameraet.

Duoen Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett vender tilbage som instruktører, mens James Vanderbilt og Guy Busick igen forfatter manuskriptet.

LÆS OGSÅ: Scream-ikoner afslører deres mest skræmmende øjeblik med Ghostface

'Scream 5', hvis officielle titel er 'Scream', har været en stor succes, hvor den på verdensplan har solgt over 100 millioner dollars og generelt er blevet mødt med pæne ord.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke skuespillere som vender tilbage til Woodsboro i en sjette film. Men det kunne jo også være en spoiler!

Kevin Williams, den originale Scream-skaber, vil igen fungere som executive producer på projektet.

'Scream 5' kan ses i biografen nu.