Wonder Woman-stjerne forsvarer kontroversiel og sexet genindspilning

Gal Gadot vil ”fortælle den historie verden har brug for at høre lige nu”
Billede
(© Warner Bros. )

 Gal Gadot kommer på banen i forsvar af den nye ’Cleopatra’ film.

På trods af flere mislykkedes forsøg på at fortælle den storladne historie om den egyptiske dronning, senest i 1963 med Elizabeth Taylor i titelrollen, har Gadot taget teten op.

I et interview med InStyle Magazine fortæller Gadot, at filmen kommer til at hylde Cleopatra og hendes historie:

- Vi kommer til, at vise ikke kun hvor sexet og tiltalende hun var, men også hvor strategisk og klog hun var, og hvor meget indflydelse hun har haft, og stadig har på den verden vi lever i.

Genindspilningen af den klassiske fortælling har været fulgt af kontroverser siden den blev annonceret. Castingen af den israelske Gadot i rollen som den egyptiske Cleopatra, gav endnu engang ammunition til de mange anklager om Hollywoods tendens til whitewashing – hvor hvide skuespillere castes i ikke-hvide roller.

LÆS MERE: Actionstjerne skal spille Snehvides onde stedmor

Gadot, som i øvrigt er co-producer på filmen, forsvarede sin casting til BBC Arabic:

- For det første, hvis man vil være tro mod fakta, var Cleopatra makedonsk. Vi ledte efter en makedonsk skuespiller, som kunne spille Cleopatra. Hun var ikke at finde, og jeg var meget passioneret om Cleopatra.

- Alle kan lave denne film, og alle er velkomne til at gøre det. Jeg er meget passioneret omkring at lave min egen.

Filmen har også været igennem en del udskiftning bag kameraet. Gal Gadot skulle have været genforenet med Wonder Woman-instruktør Patty Jenkins, men hun har siden trukket sig fra instruktørposten, men fortsætter dog som producer på projektet. I rollen som instruktør overtager Kari Skogland, som bl.a. har instrueret 'The Falcon and the Winter Soldier'.  

Gal Gadot er snart aktuel i de danske biografer i 'Døden på Nilen', som har premiere d. 10 februar 2022.