Robert Pattinsons udgave af Batman er inspireret af ikonisk rocksanger

Den havde vi ikke lige set komme
Billede
(© Warner Bros.)

Den første trailer til The Batman tilbage i 2020 blev akkompagneret af Nirvanas 'Something in the Way'.

Men sangen var mere end en stemningsskaber. Instruktør Matt Reeves afslører nemlig, at forsangeren Kurt Cobain er en central inspiration til Robert Pattinsons skildring af Batman i den nye film.

Til Empire fortæller filmskaberen:

- Når jeg skriver, lytter jeg til musik, og da jeg skrev første akt, smed jeg Nirvanas 'Something in the Way' på.

- Det var der, det gik op for mig, at i stedet for at lave playboy-udgaven af Bruce Wayne, som vi har set før, så er der en anden udgave, som har været igennem en stor tragedie og er blevet indelukket.

- Så jeg startede med at skabe en forbindelse til Gus Van Sants 'Last Days', og ideen om en fiktiv version af Kurt Cobain, som er på dette forfaldne gods.

LÆS OGSÅ: 'The Batman' er næsten en gyserfilm: Skurk inspireret af kendt seriemorder

Rockikonet Kurt Cobain er kendt for at være med til at starte den såkaldte grunge-bølge på musikscenen i 90'erne med masser af følsomhed i både musikken og udstrålingen. Han døde 27 år gammel i 1994.

Matt Reeves siger, at han endda kunne se noget af Cobain i Robert Pattinson, og derfor faldt valget på skuespilleren efter hans præstation i filmen Good Time:

- I den film kan du virkelig føle hans sårbarhed og desperation, men du kunne også mærke hans magt. Jeg tænkte, at det var et fantastisk mix. Han har også denne Kurt Cobain-ting, hvor han ligner en rockstjerne, men du føler også, at han kunne være en eneboer.

En anden udgave af Bruce Wayne, betyder også en anden udgave af Batman, som i den nye film fx har færre moderne gadgets.

'The Batman' får premiere den 3. marts.