Micheal Keaton afslører: Derfor forlod jeg Batman-rollen

Nu vender han tilbage i rollen til to nye film!
Billede
(© Warner Bros.)

Efter to Batman-film forlod Michael Keaton rollen som nattens ridder i midten af 90’erne - inden den tredje film, Batman Forever, hvor Val Kilmer overtog helterollen.

Nu åbner Keaton op om, hvorfor han valgte at sige farvel til den populære superhelt. Det har han gjort i en række forskellige interviews, hvor han også fortæller om at vende tilbage som Batman til The Flash og Batgirl.

I podcasten In the Envelope fortæller han, hvad der i første omgang tiltrak ham til filmene:

- Det var altid Bruce Wayne. Det var aldrig Batman. Jeg ved, at titlen på filmen er ’Batman’, og at det er ekstremt ikonisk og meget cool … Jeg vidste fra starten af, at det var Bruce Wayne. Det var hemmeligheden.

- Jeg talte aldrig om det. Batman, Batman, Batman gør det, og jeg blev ved med at tænke, ”I er alle forkert på den her”. Bruce Wayne. Hvilken person gør det? Hvem bliver til det?

En central ændring skete tidligt i fasen af produktionen på den tredje film. Instruktør Tim Burton var ude, og Joel Schumacher blev hyret ind. Og det fik Keaton til at reagere.

LÆS OGSÅ: Michael Keaton fatter ikke sine to kommende superhelte-film

Han ville ikke længere spille Batman, hvis filmen rykkede sig væk fra den mørke tone, som Tim Burton havde anlagt:

- Da instruktøren, der lavede den tredje, kom til, sagde jeg, ”Jeg kan bare ikke det her”.

Keaton forsøgte at overtale den nye instruktør om, at de skulle gå i en anden retning. Men Schumacher var ikke til at rokke.

På et tidspunkt skulle Schumacher have sagt til Keaton: ”Jeg forstår ikke, hvorfor alt skal være så mørkt og alting så trist”, og skuespilleren havde en klar reaktion:

- Stop lige en halv, ved du, hvordan den her gut blev Batman? Har du læst… Jeg mener, det er ret simpelt.

LÆS OGSÅ: Keaton spiller Batman i endnu en DC-film - mens Ben Affleck er færdig i rollen

I et interview med SiriusXM går den 70-årige skuespiller endnu længere i sin beskrivelse af, hvorfor han forlod rollen:

"Det var et job", forklarer Keaton om den første Batman-film fra 1989, og fortsætter:

- Og den næste var et job, og jeg nød det. Men over tid – og når det kom til den tredje, kunne jeg bare ikke gøre det. Jeg tænkte: ”Det her er ikke godt. Jeg kan bare ikke gøre det. Jeg ville skyde min hjerne ud. Jeg kan ikke leve med mig selv.

Han forklarer, at det var nysgerrighed for at gentage rollen i denne nye superhelte-æra, som lokkede ham tilbage i 2021. Og da Warner Bros. ringede, sagde Keaton ja.

De sendte ham manuskriptet til ’The Flash’, og det levede op til Keatons krav:

- Det bliver nødt til at være godt. Der er ingen grund til at gøre det, hvis det ikke er godt. Det kommer ikke rigtig til at ændre noget. Og jeg hoppede bare ind og havde det sjovt. Og hvorfor ville man ikke det? Instruktør Andy Muschietti er fantastisk, og det er virkelig kreativt. Jeg ved det ikke. Det er sjovt.

'The Flash' får premiere den 3. november, mens Batgirl også forventes at få premiere på HBO Max i 2022.