Bliver dansker Oscar-nomineret for ny amerikansk storfilm?

Guillermo Del Toros 'Nightmare Alley' er premiereaktuel
Billede
(© Searchlight Pictures)

Dan Laustsen er en af Danmarks dygtigste filmfotografer, og efter samarbejder med bl.a. Bille August og Ole Bornedal i 80'erne og 90'erne, fik udlandet øjnene op for den talentfulde dansker.

Den første film blev Guillermo del Toros Mimic i 1997 - et samarbejde som blev genoptaget i 2015 med Crimson Peak og ikke mindst med The Shape of Water, som i 2017 indbragte danskeren en Oscar-nominering.

Nu har de to igen slået sig sammen - og spørgsmålet er så, om den biografaktuelle Nightmare Alley kan sikre den 67-årige Laustsen en Oscar-nominering mere?

'Nightmare Alley' følger svindleren Stanton (Bradley Cooper), mens han udvikler et helt nyt fupnummer, der langsomt bliver afsporet og bringer ham ned ad en dødsfarlig vej.

Den smukke film noir er fyldt med billeder i mørke, regn og sne. Mens et omvandrende karneval bidrager til de flotte kulisser, bl.a. et par hypnotisk skud i et såkaldt spøgelseshus.

LÆS OGSÅ: 10 gyserfilm og thrillers du kan glæde dig til i 2022

Bradley Coopers svindler kæderyger i de røgtunge billeder, mens bl.a. Cate Blanchetts femme fatal henlægges i skygger. 1940'ernes varme og kulde fanges af danskerens linse, hvor både farver og mørke får lov til at dominere.

'Nightmare Alley' har allerede indbragt danskeren flere nomineringer rundt om i verden på diverse filmfestivaler, som et fint hint til videre færd i den kommende prissæson.

Senest har man genudgivet filmen i USA i en betagende sort-hvid udgave, som Laustsen selv har kaldt "en hel anden film", der som han selv beskriver det kanaliserer det gamle Hollywood helt perfekt. Noget som i sit udgangspunkt burde tale lige ind i hjertet på Oscar-akademiets medlemmer. 

SE OGSÅ: Oscar-nomineret dansk fotograf: "Det er virkelig stort!"

Detaljegraden har været enorm. Laustsen fortæller til The Wrap:

- Lyset skal være meget specifikt, du skal ramme lyset perfekt, og hvis du er fem centimeter til højre eller venstre, fungerer det ikke.  

- For alle, for skuespillerne, for mig, for Guillermo, var det en udfordring at denne idé om, hvor specifikt lyset skulle være, fordi når det virker, så er det fantastisk.

Dan Laustsen har også været fotograf på John Wick-filmene. Hør ham fortælle om dem og karrieren i vores podcast #24.

’Nightmare Alley’ kan ses i biografen fra 27. oktober.

Harvey Weinstein førte dem sammen: Danske Dan kan få en Oscar for film om  en forelsket fisk | Film & serier | DRFoto: Karry Hayes