Se det første billede af Willem Dafoe som Green Goblin i 'Spider-Man: No Way Home'

Stjernen er tilbage i kamp med Spider-Man
Billede
(© Sony Pictures)

Den første trailer bekræftede, hvad der havde været rygtet i længere tid: Willem Dafoe vender tilbage som skurken The Green Goblin i den ventede Spider-Man: No Way Home.

Indtil nu har vi kun fået små glimt af skurken i dragten og et close-up af en af hans ikoniske bomber. Men nu har Marvel & Sony frigivet det første klip med Willem Dafoe som Norman Osborn i infight med Tom Hollands Edderkop.

SE OGSÅ: Den sidste scene i 'Venom 2' kan vende op og ned på Marvels univers

Det skete til Comic Con i weekenden, hvor et panel samlede de tre tilbagevende Spider-Man-skurke, nemlig Willem Dafoe (Green Goblin), Alfred Molina (Doc Octopus) og Jamie Foxx (Electro).

I klippet ser vi Dafoe i en hættetrøje og med sin grønne dragt indenunder, der kaster en af sine græskarbomber, som Spider-Man prøver at gribe.

Og den 66-årige stjerne har ikke glemt, hvordan man laver det skøre ansigt. Se bare med nederst, hvor klippet er blevet delt på Twitter.

'Spider-Man: No Way Home' får premiere den 16. december - forsalget er startet.

Green Goblin No Way Home