Se alle billederne: Mads Mikkelsen indtager Harry Potter-universet

Danskeren er aktuel til næste år med 'Fantastiske skabninger 3'
Mads Mikkelsen Fantastiske skabninger 3
(© Warner Bros.)

Den første trailer er netop landet til Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder, der følger efter Fantastiske skabninger... og hvor de findes og Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser.

Alle film er som bekendt sat i det store Harry Potter-univers, hvor de nye fantasy-film dog udspiller sig før begivenhederne med Harry, Hermione og Ron.

 


Noget som er særligt spændende ved den kommende film - bl.a. set med danske øjne - er, at Mads Mikkelsen har overtaget skurkerollen som Gellert Grindelwald efter Johnny Depp.

Vi har derfor taget et rigtig godt kig på filmens trailer for at forevige alle scener, hvor Mads Mikkelsens skurk dukker op. Se alle billederne af den danske superstjerne nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Endelig er den her! Se første trailer til 'Fantastiske skabninger 3' med Mads Mikkelsen

Det kommende tredje kapitel i den nye række af film handler atter om zoologen Scamander, som sammen med sine venner må forsøge at stoppe Grindelwald og hans tiltagende gruppe af medsammensvorne.

'Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder' har biografpremiere den 7. april 2022.

Og her et kig på Mads Mikkelsen fra filmens første teaser trailer: