Stjerne er på vej i vild bokse-form: Se de store biceps i ny træningsvideo til 'Creed 3'

Michael B. Jordan gør sig klar
Creed II / Creed 2
(© Creed II / Warner Bros. / MGM)

Michael B. Jordan blev i 2020 kåret til årets mest sexede mand, og hvis man har set fx Black Panther eller Creed II, er man nok heller ikke tvivl om, hvor veltrænet Hollywood-stjernen er.

Men man skal som bekendt holde sin træning ved lige, og det må man sige, at Jordan gør. 

Den 34-årige skuespiller er udset til både at instruere den kommende Creed III og spille hovedrollen som bokseren Adonis Johnson, der er blevet trænet af selveste Rocky Balboa. Og hertil skal kroppen være i tiptop form!

Nu har Jordans faste træner og sparringspartner Corey Calliet delt en træningsvideo med stjernen, hvor bl.a. de voksende biceps bliver flekset.

SE OGSÅ: Få enorme biceps som Chris Hemsworth! Se den vilde træningsvideo til 'Thor 4'

Helt passende er de levende billeder ledsaget af en motiverende tekst og en nærmest superhelte-agtig tagline: "Instruktør om dagen, bygger krop om natten" (Director by day building a body at night, red.).

Tidligere har stjernen fortalt om sin dedikerede træningsplan og diæt, der bl.a. består af seks måltider om dagen og enorme mængder vand.

Jordan skal også spille Superman i en kommende DC-film, der viser os en ny udgave af den kendte superhelt. Desto mere har han grund til at bibeholde sin nærmest overmenneskelige statur.

'Creed 3' har ikke en premieredato endnu.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Corey Calliet (@mrcalliet)