Mads Mikkelsen viser god form på nyt træningsfoto fra 'Indiana Jones 5'

Flekser mullerne med bodybuilder
Billede
(© Hannibal / Dino De Laurentiis Company)

Mads Mikkelsen ser ud til at have været i topform til indspilningen af Indiana Jones 5, hvor danskeren har en hemmelig rolle. Vi har dog set de første fotos fra optagelserne med en chik Mikkelsen.

Nu er et nyt foto fra Indy-filmen sluppet ud. Denne gang fra træningslokalet, hvor Mads Mikkelsen flexer mullerne sammen med den hollandske bodybuilder Olivier Richters, der også medvirker i 'Indiana Jones 5'.

SE OGSÅ: Top 10: Mads Mikkelsens bedste roller

Billedet er vinklet således, at danskeren ser ualmindelig lille ud ved siden af den kæmpestore Richters, som tidligere i år var med i Black Widow. Men Mads Mikkelsen har stadig et smil på læben!

'Indiana Jones 5' bliver Harrison Fords sidste film i rollen som eventyrlystige ærkelog, og optagelserne har allerede budt på flere udfordringer, da den 79-årige stjerne kom til skade, og derfor forsinkede hele produktionen. Det har bl.a. betydet, at filmens premiere er rykket til 2023.

Det er det sociale medie Letterboxd, som deler fotoet på Twitter. Se det nederst.

'Indiana Jones 5' får premiere den 29. juni 2023.