'Guardians of the Galaxy 3' starter optagelser - se det første holdfoto

To nye ansigter er tilføjet til galaksens beskyttere
Billede
(© Disney)

Hvis du - ligesom os - venter med længsel på Guardians of the Galaxy Vol. 3, så er der godt nyt! Optagelserne til Marvel-filmen er nemlig blevet skudt i gang.

Det afslører instruktør og manuskriptforfatter James Gunn, der sammen med et foto af holdet deler sine tanker om det svære forløb for at nå hertil.

James Gunn blev i sommeren 2018 fyret af Disney over en række gamle tweets. Flere skuespillere tog afstand fra beslutningen, og til sidst endte mediegiganten med at genansatte Gunn.

Han havde i mellemtiden sagt ja til at lave DC-superheltefilmen The Suicide Squad, der fik premiere tidligere i år. Og nu kan Gunn så endelig sætte sig i instruktørstolen og få afsluttet sin Guardians-trilogi.

LÆS OGSÅ: Manuskript til 'Guardians of the Galaxy 3' efterlader stjerner i tårer

På Twitter skriver han:

- Det har været en mærkelig og lang og på tidspunkter ret udfordrende rejse for at nå hertil, men forhindringerne på vejen har kun gjort dette øjeblik mere lyksaligt. Tilbage på settet med min Guardians-familie på den første optagedag.

Chris Pratt har ligeledes delt billedet på Instagram med en begjestret tekst, hvor han bl.a. lover, at "filmen har været ventetiden værd".

Selvom 'Guardians of the Galaxy Vol. 3' forventes at blive den sidste film i serien, så har Gunn allerede en såkaldt 'Guardians of the Galaxy Holiday Special' i støbeskeen til julen 2022, ligesom at holdet også dukker op i Thor 4: Love and Thunder.

På fotoet er flere velkendte ansigter, bl.a. Chris Pratt (Star-Lord), Zoe Saldana (Gamora) og Dave Bautista (Drax). Dog ikke Michael Rooker, som er ikke kommer tilbage.

Til gengæld er der også to nye skuespillere, nemlig Will Poulter, der har fået rollen som den ikoniske Marvel-karakter Adam Warlock. Læs mere om det her. 

Den anden tilføjelse er Chukwudi Iwuji, som har en hemmelig rolle. Instruktøren har dog beskrevet den som "en rolle alle store navne i Hollywood ville have", og det har allerede startet et rygte om, at det kan være den legendariske Marvel-figur Silver Surfer.

'Guardians of the Galaxy Vol. 3' får premiere den 4. maj 2023.