Vin Diesel følger Paul Walkers datter op ad kirkegulvet

Meadow Walker blev gift i weekenden
Billede
(© Universal Pictures)

- "I don’t have friends, I have family"

Citat stammer fra Dom Toretto i Fast & Furious 7, men det kunne nok ligeså godt have været Vin Diesels egne ord.

Ved sit bryllup i weekenden blev Meadow Walker, datter af den afdøde Fast & Furious-stjerne Paul Walker, gift - og ingen rignere end Vin Diesel fulgte den 22-årige Walker op ad kirkegulvet af.

Foruden Vin Diesel var også Jordana Brewster, som spiller Paul Walkers Brians kæreste Mia i Fast & Furious-filmene, til stede til brylluppet.

Meadow, der selv er model, har delt et billede af hende og Vin Diesel på sin Instagram, som du kan se herunder.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Meadow Walker (@meadowwalker)

Mange tusinde har kommenteret på opslaget, heriblandt musiker og skuespiller Ludacris, der selv medvirker i Fast-universet fra den anden film i 2003.

Det er syv år siden Paul Walker døde i et færdselsuheld som bare 40-årig. Walker medvirkede i seks Fast-film, hvor han spillede sammen med Vin Diesel, som han også fik et meget tæt venskab med. Og som det gælder for Dom i biluniverset, så gælder det også i virkeligheden for Diesel: Familien er alt.

Vin Diesel er i øvrigt også Meadow Walkers gudfar og har nu altså også fulgt hende op ad kirkegulvet til hendes bryllup. Smukt.