Cookie- og Privatlivspolitik
Pilou Asbæk får stor rolle i ny Stephen King-gyser fra folkene bag 'It'

Pilou Asbæk får stor rolle i ny Stephen King-gyser fra folkene bag 'It'

Danskeren i vampyr-film

Stem op!
14
Stem ned!
0
(reset)

Den internationale karriere stryger derudad for Pilou Asbæk, der går direkte fra optagelserne på DCs superheltebrag Aquaman 2 til den stort anlagte Stephen King-filmastering Salem's Lot.

'Salem's Lot' er baseret på Kings bog fra 1975 og handler om en forfatter, der vender tilbage hjem til sin barndomsby for at skrive en roman. Men han finder hurtigt ud af, at noget er helt galt. Alle byens beboere er ved at blive forvandlet til vampyrer.

Bag filmen står holdet, der bragte Kings klovne-gyser It til live i 2017 samt dens efterfølger, It del 2. Gary Dauberman, der skrev begge Pennywise-film, vil både stå for manuskriptet og instruktionen på 'Salem's Lot'. Dauberman debuterede som instruktør på Annabelle Comes Home fra forrige år.

Gyseren er desuden produceret af James Wan (Insidious, The Conjuring), der er instruktør på netop 'Aquaman 2' - så noget tyder altså på, at Wan har været begjesteret for Asbæks præstation i dén film.

Hovedrollen indtages af Lewis Pullman (søn af Bill Pullman), mens Pilou Asbæk får en afgørende rolle som skurken Richard Straker, der forbereder vampyrens indtog i byen og fungerer som dens menneskelige undersåt.

'Salem's Lot' har været filmatiseret to gange før. I 1979 af Motorsavsmassakren-instruktøren Tobe Hooper, og i 2004, hvor danske Mikael Salomon stod for instruktionen. Det er første gang, at det bliver en biograffilm.

Optagelserne starter i Boston nu, og på Instagram udtrykker den 39-årige dansker stor begejstring over projektet:

- Ovenud lykkelig og taknemlig for at kunne tilslutte mig rollelisten på Salem's Lot... Dén her er meget speciel. Fantastisk hold. Utrolig dygtig instruktør. Fed bagvedliggende produktion.

Pilou Asbæks CV tæller store produktioner som 'Game of Thrones' og Ghost in the Shell samt DR-serien 'Borgen' og den Oscar-nominerede Krigen

'Salem's Lot' forventes at få premiere i september 2022.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.