Johnny Depp udtaler sig for første gang efter skandale: Hollywood boykotter mig

Stjernen hylder også sine loyale fans
Billede
(© The Tourist / Columbia Pictures)

Johnny Depp er ude i noget af et stormvejr. Eks-konen Amber Heard har anklaget stjernen for vold, og sidste år tabte skuespilleren en retssag mod The Sun, der havde kaldt ham en "wife-beater" (en hustru-tæsker). Det førte bl.a. til, at Depp måtte opgive sin rolle som Grindelwald i Fantastiske skabninger 3, som danske Mads Mikkelsen nu har overtaget.

Nu udtaler den 58-årige skuespiller sig for første gang offentligt siden sin retssag sidste år. Johnny Depp kalder selv de sidste fem år for "surrealistiske", og han mener, at Hollywood boycotter ham.

Det sker i et interview med The Sunday Times, hvor Depp taler om sin nye film, 'Minamata', hvor han spiller fotojournalisten W. Eugene Smith, som var med til at afsløre de tragiske virkninger som følge af en kviksølvsforgiftning i det japanske kystsamfund i 1970'erne.

'Minamata' har fået premiere i England, men er pt blevet udsat på ubestemt tid i USA, og instruktør Andrew Levitas har anklaget MGM for at sylte filmen grundet Depps personlige situation. Filmselskabet har efterfølgende afvist dette.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen om rolle i Fantastiske skabninger 3: "Jeg ved, at det var kontroversielt"

Depp mener også, at 'Minamata' er vigtig, og at den bør kunne ses, også selvom, at han har en personlig sag kørende:

- Vi kiggede de her mennesker i øjnene og lovede, at vi ikke ville udnytte dem. At filmen ville være respektfuld. Jeg tror, at vi har overholdt vores del af aftalen, men dem, som kom ind senere, burde også overholde deres.

Det udtaler stjernen om sin nye film med henvisning til den manglende premieredato i USA og fortsætter:

- Nogle film rammer mennesker. Og det her påvirker dem i 'Minamata', og folk som oplever lignende ting. Og for ingenting. For Hollywoods boykot af mig? Én mand, én skuespiller i en ubehagelig og rodet situation over de sidste antal år?...

Johnny Depp fuldender ikke sin sætning i interviewet med tilføjer selv: "Men, du ved, jeg bevæger mig hen mod det sted, hvor jeg er nødt til at være for at lave alt det... for at bringe tingene frem i lyset."

I interviewet kalder skuespilleren også sin situation for "en absurditet i mediematematik". Depp hylder dog sine loyale fans:

- De har altid været mine arbejdsgivere. De er alle vores arbejdsgivere. De køber billetter, merchandise. De har gjort alle de studier rige, men det glemte de for lang tid siden. Men det har jeg absolut ikke.

- Jeg er stolt af alle de mennesker, over, hvad det er de prøver at sige, hvilket er sandheden. Sandheden, som de prøver at få ud, da det ikke bliver trykt i mainstream-udgivelser. Det er en lang vej, som nogle gange bliver klodset. Nogle gange direkte dum. Men de er blevet på rejsen med mig, og det er for dem, jeg vil kæmpe. Altid, til slutningen. Hvordan den end bliver.