Her er den uhyggeligste gyserfilm nogensinde!

Ny undersøgelse udpeger en måske overraskende førsteplads
The Conjuring: The Devil Made Me Do It
(© The Conjuring: The Devil Made Me Do It (Warner Bros.))

Hvad er den mest uhyggelige gyserfilm nogensinde? Det spørgsmål har gyserfans helt sikkert stillet sig selv - og måske endda forsøgt at finde frem til på egen krop.

En ny undersøgelse udført af det såkaldte The Science of Scare Project har nu gjort forsøget at finde frem til netop, hvad der er den mest uhyggelige gyserfilm!

Det gjorde de også sidste år, hvor det blev den overnaturlige skrækfilm Sinister fra 2012, der indtog førstepladsen. Den er nu slået ned på andenpladsen, mens gyset Host fra sidste år troner frem på førstepladsen. En film, der udspiller sig via gysende Zoom-opkald.



Undersøgelsen er baseret på 250 deltagere, der blev sat til at se en længere række af verdens mest uhyggelige film, som bl.a. er fundet ud fra anbefalinger på Reddit og blandt filmkritikeres favoritter. Deltagerne fik, mens de så filmene, bl.a. målt hjerterytmen, hvilket var med til at udpege den skræmmende vinder.

Der er en klar overvægt af nye og nyere gys på listen, hvor man i top 10 bl.a. finder James Wans Insidious og The Conjuring på henholdsvis 3. og 4. pladsen.

Den urovækkende Hereditary følger lige efter på 5. pladsen, mens man skal helt ned på en 16. plads for at finde en ældre klassiker, nemlig A Nightmare on Elm Street fra 1984. Herefter lander bl.a. Halloween fra 1978 og Texas Chain Saw Massacre fra 1974 på hhv. 17. og 18. pladsen.

Listens 30 gyserfilm placerede sig som herunder. Læs mere om The Science of Scare Project her.

1. Host
2. Sinister
3. Insidious
4. The Conjuring
5. Hereditary
6. 'Terrified'
7. It Follows
8. A Quiet Place 2
9. Paranormal Activity
10. The Conjuring 2
11. The Babadook
12. The Descent
13. 'Hush'
14. A Quiet Place
15. The Ring
16. A Nightmare on Elm Street
17. Halloween
18. Texas Chain Saw Massacre
19. It 
20. The Conjuring: The Devil Made Me Do It
21. The Exorcist
22. '[REC]'
23. 28 Days Later
24. Candyman
25. The Grudge
26. The Invisible Man
27. Poltergeist
28. The Blair Witch Project
29. Friday The 13th
30. Alien