Cookie- og Privatlivspolitik
Dansk instruktør har optaget film i Japan: "Det minder om noget fra 'Blade Runner'"

Dansk instruktør har optaget film i Japan: "Det minder om noget fra 'Blade Runner'"

Interview med Miss Osaka-instruktøren Daniel Dencik

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)

Den biografaktuelle Miss Osaka er det første dansk-norsk-japanske filmsamarbejde nogensinde. Filmen er optaget i Nordnorge og Osaka i Japan og handler om den danske kvinde Ines, spillet af Victoria Carmen Sonne.

Under en ferie i Norge med sin kæreste møder Ines tilfældigt den charmerende japanske Maria. Mødet ender dog fatalt, og Ines tager Marias identitet til sig og rejser til Osaka i Japan. 

Læs også: Den japanske Mads Mikkelsen fik tilbud om sex under optagelserne til ny dansk film

'Miss Osaka' er skrevet og instrueret af Daniel Dencik, der tidligere har lavet filmene Guldkysten og Ekspeditionen til verdens ende.

Vi har taget en snak med Dencik om filmens tilblivelse, hans personlige inspirationskilder og hvad 'Miss Osaka' egentlig handler om. Læs interviewet herunder.

Hvordan var det at arbejde på tværs Danmark, Norge og Japan?

- Altså, jeg tror måske, at landene minder ret meget om hinanden egentlig. I Japan går de meget op i komfort. Alt skal være behageligt, og man prøver at undgå andre menneskers ubehag for enhver pris. Det gør man nok også i Norge og Danmark, selvom det er lidt på nogle andre måder. Men jeg synes først og fremmest, at det har været en meget lærerig oplevelse. At forstå Japan til bunds og komme bagom de fordomme man måtte have.

Hvilke forskelle er der på at arbejde med skuespillere fra Norden og Japan?

- Med hensyn til skuespillet, så tenderer den japanske smag til at være overspillet. Men man skal også forstå, at det ikke er overspil. Det med at lave alting til en komedie eller gøre det hele lidt højspændt, det tror jeg er meget japansk.

- I Danmark og i Norden har vi en tendens til at gå efter det lavmælte og det underspillede. Men jeg brugte ret mange kræfter på at finde nogle trænede og gode skuespillere, som jeg ikke behøvede at pille en masse fra, fordi de allerede var et sted, som jeg godt kunne lide.

Hvordan kan de kulturelle forskelle ses i filmen?

- Det norske materiale har en helt anden kvalitet end det japanske. Jeg ved ikke, om der er noget, der er bedre end det andet. Da vi klippede, skiftede jeg hele tiden mening. Først var det norske materiale mit yndlingsmateriale og lige pludselig var det japanske mit yndlingsmateriale. Jeg tror, det har forskellige kvaliteter, og jeg tror absolut, man kan mærke det.

Hvorfor valgte du at lave en film i Osaka?

- Jeg var i Osaka på en privat rejse og blev meget betaget af byen, fordi den også var meget anderledes end Tokyo. Tokyo er meget mere spraglet og minder også om mange andre storbyer. Men Osaka er helt sin egen. Den blev bombet meget under krigen, så den er ret ny i sin sjæl.

 - Byen er vanvittigt konstrueret, synes jeg. Den minder om noget fra Blade Runner med massive højhuse og motorveje, der kører i 17. etage. Så der tænkte jeg, at det var en fantastisk lokation.

Hvorfor valgte du, at Victoria Carmen Sonne skulle spille Ines?

- Jamen hun var den bedste til castingen. Det var nok den primære årsag. Hun har sådan en blanding af en sødme, som er ret uimodståelig og så noget meget gådefuldt og ret hårdt også. Noget lidt lukket.

- Den der kombination af åbenhed for verdenen, men så en lukkethed omkring sig selv, hvor man ikke rigtigt får at vide, hvem hun er, og hvad hun tænker. Det synes jeg passer godt til Ines' karakter.

- Og så har jeg bare lyst til at arbejde med de mest talentfulde skuespillere, og hun ér en af de mest talentfulde, så derfor ville jeg gerne arbejde med hende. 

Ligesom man måske også kan sige om Mikkel Boe Følsgaard?

- Ja, det kan man også i høj grad sige.

Hvordan er det at arbejde med to så talentfulde skuespillere som dem?

- Ja, det er jo bare virkelig en glæde. Men det kræver selvfølgelig også en del af instruktøren. Det kræver også, at du tager dig sammen hver dag. At du er lige så god, som de er. Jeg vil så sige, at de er så gode, at filmen nok skulle blive god, selv hvis jeg faldt i søvn under optagelserne. Men det bliver en bedre film, hvis instruktøren også skal kæmpe for at være på niveau med dem.

- Jeg har også tidligere klippet film, og hvis jeg skulle klippe for Lars von Trier, så tog jeg mig virkelig også sammen, og det blev jeg også en bedre klipper af. Det er det samme med skuespillere, som jeg ser op til. De gør mig også til en bedre instruktør, fordi jeg skal koncentrere mig på et andet plan. 

Hvilken rolle spiller temaerne "usikkerhed" og "identitetsdannelse i et moderne samfund" i 'Miss Osaka'?

- Det er jo præcist dét, filmen handler om. Og det er grunden til, at den skulle foregå netop i Japan og i et vesterlands land. Fordi jeg synes at her i Skandinavien, der bilder vi os selv ind, at vi er meget fri. Vi er et frit folk. Og det er vi også til en vis grænse, men vi følger også en masse usagte sociale regler om, hvad vi kan tillade os, og hvad vi ikke kan tillade os.

- Hvorimod – er min teori – i Japan er de ikke usagte, men derimod tydelige. Reglerne er fuldstændigt formulerede for, hvad man må, og hvad man ikke må, og alle kender dem. For en person som Ines, som jeg tror er en typisk kvinde i 20'erne i et skandinavisk land, som har svært ved at navigere i det her usagte, kan dette skarpt formuleret regelsæt faktisk sætte hende fri. Hun kan finde friheden i at vide, hvor grænsen går.

I din egen omtale af filmen har du sagt, "at verden ser så trist og ensom ud, men den er cool og jazzet og fuld af gemmesteder" – hvordan skal vi forstå det?

- Verden er begge dele, så det kommer an på, hvilket syn du har på den. Hvad får du øje på? Kan du ikke få øje på gemmestederne, så er verden bare sådan en flade, som du ikke kan trænge ind i. Så kan den egentlig være smuk nok, men du kan ikke trænge ind i den. Men hvis du vender dig en lille smule om, eller retter blikket på en anden måde, så ser du lige pludseligt en sprække i noget, hvor du kan komme ind, og hvor der allerede er andre, der er kommet ind, som også har haft lyst til at gå den vej.

- Så det er en daglig træning i at se og gå på opdagelse. Filmen er vel i høj grad sådan en opdagelsesrejse. Og så kan jeg enormt godt lide den jazzede følelse, der er i Japan. Der er jazz overalt. Og det, synes jeg, er fantastisk. At der selv på den mindste bar eller på et møntvaskeri er jazz. Det, synes jeg, er helt fænomenalt.

Har du haft nogle inspirationskilder til 'Miss Osaka'?

- Ja, der er bestemt en film, Michelangelo Antonionis Profession: Reporter med Jack Nicholson fra 1975. Det er sådan en rigtig 70'er farvefilm, som er optaget i en nordafrikansk ørken. Jack Nicholson spiller en journalist, som stjæler en død mands identitet, men da han vender tilbage til civilisationen, finder han ud af, at han har mange flere problemer, end hvad Jack Nicholsons karakter havde – han er våbenhandler og alt muligt, så han havner i en masse konflikter på grund af det.

- Men hele den tanke, det var faktisk ideen til 'Miss Osaka'. Altså et menneske, der vælger at tage et andet menneskes identitet.

- Derudover er der min yndlingsfilm, 'Harakiri', der er instrueret Masaki Kobayashi fra 1962. Det er en samurai-film, som er så utroligt smuk og så intelligent konstrueret rent dramaturgisk, så den bad jeg alle på film-holdet om at se.

Har du nogle projekter undervejs, som du kan løfte sløret for?

- Nej, lige nu er jeg bare åben for, hvad der måtte komme. Der kommer nok en bog på et tidspunkt, men som sagt, så har jeg ikke rigtig travlt. Men det er også første gang, nærmest i mit liv, at jeg ikke har det. For mig var det en periode, som jeg nu føler er slut, men som har varet i stort set 10 år, hvor jeg været SÅ produktiv. Jeg har lavet 7 film, dokumentarer og spillefilm, og jeg har lavet måske også 7-8 bøger. Jeg er udkommet med mindst en ting hvert år. Og det, føler jeg, er slut nu.

- Jeg skal ikke bevise noget længere, føler jeg. Så det er egentlig et rart sted at være. Men også en daglig træning i at tænke, "det skal ikke lede til andet end det her". Så det prøver jeg virkelig at træne mig selv i. At når jeg cykler op og henter mine børn i vuggestue og børnehave, så gør jeg det ikke for, at vi skal hjem og spise mad. Jeg gør det, fordi den tur er hyggelig. Og jeg prøver måske at forlænge turen og stoppe og spise nogle brombær eller et eller andet.

- Ja, det er nok også det, jeg ville fortælle med 'Miss Osaka'. 

'Miss Osaka' kan ses i biografen nu.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Lotte

Jeg vidste heldigvis at den ikke var 'afsluttet' og var kun glad for, at der ikke var en cliffhanger men derimod et løfte om en spændende part 2.

1 dag siden
Sørenuser/768514
LOL
Sørenuser/768514

Nej, det var sørme ikke en Hunger Games film...

1 dag siden
Henrik

At en film skal laves så lang, at de så kun beskriver halvdelen af første bog på 3 timer, den gamle film kunne beskrive hele historien på 2 timer.

3 dage siden
Wayne

Rogue Squadron - er det eneste der er konkrete planer for.

3 dage siden
Aslanuser/577644
Aslanuser/577644

Kan ikke helt forstå den bølge af mandlige roller som af en eller anden grund absolut skal udskiftes med kvinder?

4 dage siden