Speed (1994) har allerede sikret ”bussen” en solid plads i actionfilmens historiebog, men i 2021 er motorkøretøjet igen blevet højaktuel, nu som kamparena for årets to bedste actionscener. 

I Nobody uddeler Bob Odenkirk seriøse tæsk til en flok russere i en bus, mens Marvels nyeste helt Shang-Chi leverer en af MCUs bedste actionsekvenser ombord i en kørende bus i Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings. 

Udover at levere årets bedste action, så er de to scener interessante at sætte op overfor hinanden. Dels fordi de udnytter bussens muligheder forskelligt, og dels fordi de to film leverer to helt forskellige typer action, både når det kommer til teknik og censur.

Bussen som vendepunkt 

Bussen er i sig selv et transportmiddel, der kan tage dig fra A til B, og uden at fortabe sig i for meget symbolik, så er det interessant, at de to pågældende busscener er afgørende øjeblikke for filmenes samlede handling og karakterernes rejse.  

I ’Nobody’ er det dén slåskamp, som får den russiske mafia på nakken af hovedkarakteren Hutch, mens ’Shang-Chi’ for første gang bliver konfronteret med sin fortid og ruller sine kampsportsevner ud.  

Bussen fungerer altså også som et plot-transportmiddel i de to film, der for alvor eskalerer handlingen og tager os fra A til B historiemæssigt. I dramaturgiske termer ville man tale om de to scener som såkaldte ”vendepunkter”. Et plotpoint, der radikalt ændrer på vores karakterers mål og rejse. 

Det er to afgørende transformationsscener for vores karakterer. Det er første indblik i Hutchs voldelige baggrund, og vi oplever også pludselig en mand, der rent faktisk nyder volden, hvilket kan udfordre vores blik på helten.  

Mens Shang-Chi på mange måder bliver tvunget til at folde sig ud. Han opsøger det ikke selv situationen, men den bliver afgørende, da det er her han for første gang viser, hvad der gør ham til den nye Marvel-helt.  

Gritty gadevold 

De to filmscener har i bund og grund samme udgangspunkt. Hovedkarakteren står overfor en række modstandere, der enten på skift eller samlet angriber ham. Men de to film formår at udnytte bussen som kamparena på to forskellige måder.  

I ’Nobody’ holder bussen stille og fungerer i højere grad som et anker, der skal holde actionscenen mere nede på jorden og gøre den street. Bussen er fyldt med graffiti og virker generelt snusket, og det akkompagnerer fint slåskampens formål. Det hele skal nemlig være gritty, beskidt og til tider lidt klodset gadevold.  

Scenen emmer af råstyrke og brutalitet, og her kommer filmens censur den til gode. Den er R-rated, hvilket betyder masser af blod og bandeord. Og dem er der nok i denne scene, der starter med Hutchs replik ”I am going to fuck you up”. Du kan høre knoglerne brække, tænder bliver slået ud, blodet sprøjter, og det hele afsluttes med, at Hutch skærer et hul i halsen på en døende russer, der kan bruge et sugerør til at trække vejret. 

Elegant opvisning i martial arts 

’Shang-Chi’ har en såkaldt PG13-rating (11-års censur i Denmark), der betyder, at blodet er fjernet og bandeordene reduceret. Derfor lægger den i højere grad vægt på det smukke i kampsporten, som vores hovedkarakter udøver, og som er en del af Marvel-filmens asiatiske ånd. 

Flere af slagene og sparkene vises i slowmotion, tempoet er sat i vejret og underlægningsmusikken dunker derudad. Hvor ’Nobody’ er grov vold, så er ’Shang-Chi’ mere elegant med imponerende kontrol og præcision samt i en hastig fart. 

Hvor ’Nobody’ er et regulært og yderst brutalt gadeslagsmål med dertilhørende beskidte tricks, så er Marvel-filmen en opvisning i martials arts i tråd med dens kung-fu ophav. 

’Shang-Chi’ udnytter også bussen ved at have den i bevægelse. Den kører rent faktisk, og da bremsen går i stykker, bliver det en ekstra trussel i den medrivende scene, hvor Katy (Akwafina) skal forsøge at få den stoppet, inden de kører helt galt. 

Bussen som kamparena 

De uskyldige passagerer og tilskuere, som uheldigvis er ombord på bussen, bliver brugt aktivt i begge historier.  

Det er de russiske bøllers tilnærmelser til en pige, der bliver katalysatoren for Hutch i ’Nobody’, mens de i højere grad er en del af koreografien i ’Shang-Chi’, da han rykker rundt på den undervejs. En af passangere fungerer endda som comic relief, der optager slåskampen på sin telefon, mens han kommenterer på den beundringsværdig røvfuld, som Marvel-helten uddeler. 

Begge film formår også at udnytte bussens interiør på klogeste vis. I ’Nobody’ bliver bussens stolper trykprøvet af hovedskaller, en af stopsnorene og ene sele kommer også i spil, da Hutch kvæler sine modstandere med dem, og på et tidspunkt bliver han smidt ud ad et busvindue. Ligesom han også låner en taske fra en passager på et tidspunkt. 

Shang-Chi hopper og springer i stolperne, der giver ham ekstra muligheder for at udfolde sine akrobatiske slåskampsevner. Mens den lange bus bløde gummimidterdel også spiller en central rolle, da superhelten står overfor en mand med machete arm – kendt som Razor Fist i tegneserierne. 

To forskellige tilgange 

De to scener er skabt af rutinerede og yderst dygtige stuntfolk. ’Nobody’ har Greg Rementer ved roret, der har arbejdet på over 80 film, herunder Avengers: Endgame, Atomic Blond og Hobbs & Shaw. Samt den rutinerede Daniel Bernhardt, der er kendt i miljøet for utallige filmslåskampe bl.a. i The Matrix Reloaded og John Wick, og som også spiller russer i busscenen.

Andy Cheng står bag busscenen i ’Shang-Chi’ og har en masse erfaring bl.a. fra samarbejder med Jackie Chan. Og netop Chans komiske kung-fu stil skinner også igennem hos hovedrolle Simu Liu, der undervejs laver humoristiske moves og slag, der er i Hong Kong-legendens ånd. 

De to forskellige tilgange ses yderligere i stuntarbejdet. Hvor ‘Nobody’ har mere in-camera slåskampe med Bob Odenkirk i nøje koreograferede bevægelser, så har ’Shang-Chi’ et endnu større maskineri kørende, hvor de både udnytter wires og en særligt bygget bus til actionscenerne. Du kan læse Andy Cheng fortælle mere om scenen her.

’Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings’ kan ses i biografen nu.

‘Nobody’ kan snart lejes og købes i Danmark.