X-Men-skuespiller afslog rolle i Harry Potter: "F*ck af!"

Producenterne valgte ikke underligt en anden
Schmigadoon!
(© Schmigadoon! / Apple TV+)

Skuespilleren Alan Cumming, kendt som Nightcrawler i superheltefilmen X-Men 2 og fra tv-serien 'The Good Wife', var klar i mælet, da producerne bag Harry Potter-filmene tilbød ham en rolle i filmserien.

Warner Bros. ville nemlig gerne have ham i rollen som professor Gilderoy Lockhart i Harry Potter and the Chamber of Secrets, seriens anden film. Og svaret kom ifølge et interview i The Telegraph prompte:

- Jeg sagde ikke nej til rollen. Jeg sagde, at de skulle f*cke af!, fortæller Cummings i interviewet.

Læs også: 5 Harry Potter-fortællinger vi virkelig gerne vil se

Ved første øjekast virker svaret måske lidt unødvendigt hårdt og afvisende, men den 56-årige skotte uddyber kommentaren:

- De ønskede at få en audition fra mig og Rupert Everett, og de sagde, at de ikke kunne give mig mere end en bestemt sum penge – altså at der simpelthen ikke var mere i budgettet. Og jeg havde den samme agent som Rupert, som de selvfølgelig ville give en højere løn. En lodret løgn og tillige en dum løgn. Altså, hvis du skal lyve, så gør det lidt smartere.

- Jeg sagde, at de skulle f*cke af. Og jeg tænkte, at Rupert får rollen. De fik ham til at lave en screen test, og jeg kan huske, at han havde sin egen paryk med. Og de gav fandeme rollen til Kenneth Branagh, der kom helt ud af det blå.

Lige nu er Cumming aktuel i tv-serien 'Schmigadoon!' på Apple TV+, og Kenneth Branagh kan næste gang opleves som Hercule Poirot i Døden på Nilen.

Harry Potter and the Chamber of Secrets / Warner Bros.

Kenneth Branagh fik rollen som Gilderoy i 'Harry Potter and the Chamber of Secrets' © Warner Bros.