Bedste film 2002: The Two Towers

Ringenes Herre-filmen sætter konkurrenterne til vægs
Lord of the RIngs (New Line Cinema)
(© New Line Cinema)

I har stemt. Nu er vinderen af titlen som den bedste film i 2002 fundet - og der var ingen tvivl om hvilken titel, der indtog førstepladsen. Her finder man nemlig, med overlegne 53% af stemmerne, Peter Jacksons monumentale fantasy-film Lord of the Rings: The Two Towers.

Herfra er der et godt stykke ned til både anden- og tredje-pladsen, hvor man finder den ellers populære Harry Potter and the Chamber of Secrets med 17% af stemmerne og herefter den spindelvævssvingende helt med Spider-Man med 10%.

Det går kun ned ad bakke med antal stemmer for resten af listens titler. Således indtages fjerde- og femte-pladsen af henholdsvis den ellers intense The Bourne Identity og Eminem som rapper i 8 Mile - begge med 5% af stemmerne. Roman Polanskis Oscar-vinder The Pianist hev blot 4% af stemmerne hjem og indtager hermed sjette-pladsen.

Listens fire sidste film får henholdsvis små 2% og 1%. Man finder her Tom Cruise for fuld science fiction i Minority Report, de danske titler Gamle mænd i nye biler og Elsker dig for evigt.

Slutteligt med færrest stemmer finder man måske lidt overraskende Oscar-vinderen for Bedste film det år, nemlig musicalen Chicago.

Vinderen af lodtrækningen får direkte besked via e-mail.

Det endelige resultat:

1. 'Lord of the Rings: The Two Towers' (53%)
2. 'Harry Potter and the Chamber of Secrets' (17%)
3. 'Spider-Man' (10%)
4. 'The Bourne Identity' (5%)
5. '8 Mile' (5%)
6. 'The Pianist' (4%)
7. 'Minority Report' (2%)
8. '
Gamle mænd i nye biler' (2%)
9. 'Elsker dig for evigt' (1%)
10. 'Chicago' (1%)