Skuespiller afslører: 'Ocean's 14' er tættere på end vi tror

Instruktøren bag de foregående kupfilm har måske idéen til en genforening
Ocean's 13, Brad Pittt, George Clooney, Matt Damon
(© Warner Bros.)

Sidst George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon, Don Cheadle og resten af flokken udførte et stilfuldt kup i Ocean-serien var i 2007 med Ocean's 13. Nu vender de velklædte røvere måske tilbage til i en ny film.

Cheadle har i hvert fald i et nyligt interview udtalt sig om muligheden for en sådan genforening. Instruktøren af de tre første Ocean-film, Steven Soderbergh, er nemlig øjensynligt tættere på at knække koden til en idé, der kan blive til en ny film i serien:

- Jeg tror, at der måske er en måde at gøre det på igen [lave endnu en Ocean-film, red.]. Jeg tænker på det, fortæller Cheadle, at Soderbergh har fortalt ham.

Snakken gik dog ikke dybere end det mellem skuespilleren og instruktøren. Men tanken om, at 'Ocean's 14' er måske ikke er så fjern for Soderbergh, kunne tyde på, at det måske vil lykkedes at lave en fjerde film.

- Men jeg ved ikke, hvem der ville være med i den [Ocean's 14]. Jeg forestiller mig hovedgruppen af os ville være i den. Det ville være spændende at se.

Don Cheadle afslører også, at 'Ocean's 14' faktisk allerede var på tale kort tid efter den sidste film, men da Bernie Mac døde i 2008, blev den idé droppet. Indtil nu altså!

Vi krydse fingre for, at de endnu engang kan samle Clooney, Pitt, Damon, Cheadle & co. til en kupfilm mere! 

Den første Ocean's Eleven havde premiere i 2001, mens Ocean's Twelve kom i 2004. I 2018 fik verden desuden en spin-off med kvinder i hovedrollerne med Ocean's 8, så som Sandra Bullock, Cate Blanchett, Rihanna, Helena Bonham Carter, Awkwafina og Anne Hathaway.