Se det første foto af Ariel fra Disneys nye 'Den lille havfrue'

Filmen er nu optaget
Billede
(© Disney)

Disney er på vej med en live action-version af Den lille havfrue, der som bekendt er baseret på danske H.C. Andersens eventyr og blev til en tegnefilm i 1989.

Nu er det første officielle foto fra filmen sluppet ud. Det er hovedrolle Halle Bailey, som har delt det på sin Instagram. Se billedet nederst.

Det sker i anledning af, at optagelserne officielt er afsluttet, og under billedet skriver Bailey bl.a. om den hårde proces med at lave filmen:

- Jeg kan ikke vente på, at tiden løber afsted, så I alle kan se denne film, fordi den er lavet med så meget kærlighed (plus blod, sved og tårer).

SE OGSÅ: Hovedrollen til Disneys genindspilning af 'Snehvide' er fundet

Fotoet viser Bailey som havfruen Ariel på en strand i Sardinen ved Italien. Det er svært umiddelbart at se, om karakteren fortsat har rødt hår, eller om dette er skiftet i den nye udgave.

Udover den 21-årige Bailey består rollelisten af bl.a. Jonah Hauer-King som Prins Erik, Melissa McCarthy som Ursula, Awkwafina som Skralde, Jacob Tremblay som Tumle, Hamilton-stjernen Daveed Diggs som krabben Sebastian og Javier Bardem som Kong Triton.

'Den lille havfrue' instrueres af den rutinerede Rob Marshall, der tidligere har stået bag kameraet til Chicago, Into the Woods og seneste Disney-filmen Mary Poppins vender tilbage.

'Den lille havfrue' har ingen officiel premieredato.

Billede