/*');">*/
Cookie- og Privatlivspolitik
Ny dansk film om fordomme mellem land og by: "Jeg bliver nok slået oven i hovedet for at sige det her"

Ny dansk film om fordomme mellem land og by: "Jeg bliver nok slået oven i hovedet for at sige det her"

Interview med Lisa Jespersen og Rosalinde Mynster om 'Hvor kragerne vender'

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

Med en selvklog attitude vender forfatteren Laura, som insisterer på at blive kaldt Irina, tilbage til sin hjemstavn, hvor butikkerne lukker på stribe og alle kender hinanden, for at deltage i sin brors bryllup. 

Her opdager hun, til sin store forfærdelse, at hendes bror skal giftes med barndomsfjenden Catrine. Mens de forbereder brylluppet, indser Laura, at Catrine har overtaget hendes plads i familien, og hun mærker nu et stærkt ønske om at få den tilbage.

Find billetter til 'Hvor kragerne vender' her:

Vi mødtes med den debutterende instruktør Lisa Jespersen og hovedrolleindehaver Rosalinde Mynster i instruktørens lejlighed på Østerbro, hvor vi fik en snak om skellet mellem land og by, fordomme, slagsmål i brudekjole og det komiske i at snakke om kunst som en fødsel.

Filmen udspiller sig i et specifikt miljø med krimiromaner på bogreolen, kød på middagsbordet og køer, der lytter til POP FM. Hvad er jeres tilhørsforhold til det miljø?

Lisa: Det er nok mest mig, der har et tilhørsforhold til det, fordi min far er landmand. Jeg kommer fra landet, fra Karlslunde. Jeg voksede op ude i markerne og laderne, med traktorer og kartoffeloptager-maskiner.

 - Lisa: Jeg har taget meget specifikke detaljer fra mit eget bagland. Der er et sted i filmen, hvor der hænger plakater af nøgne damer - sådan nogle kalender-piger. Det kan jeg huske fra da jeg var barn. Min far havde karle arbejdende på gården. I frokostrummet hang Tina Kjær over det hele. Jeg kan huske, jeg synes det var så... mærkeligt. I dag synes jeg bare, det er skidesjovt.

Lisa: Det er faktisk sådan, at køer skal høre den samme radiokanal. Det er ikke noget, vi har fundet på. De vænner sig nemlig til en særlig form for sound. Det fik vi at vide, da vi var ude at besøge nogle gårde. På den måde synes jeg også, at det viser en følsomhed hos landmændene omkring deres køer.

Rosalinde: Det kan jeg også huske fra, da jeg var i landbrugspraktik. Det er min eneste reference. Da jeg var i landbrugspraktik i 7. klasse, var jeg ude hos en landmand, hvor de bare spillede The Voice hele dagen.

Hvad gjorde du dig af overvejelser om, hvordan miljøet på landet skulle skildres? 

- Lisa: Jeg prøvede at være så ærlig som mulig. Irina-karakteren bygger jo ret meget på mig selv - og det er nemmere at gøre grin med sig selv. Det er ret sjovt at se mig selv komme hjem til landet og være helt Erasmus Montanus-agtig, fordi jeg tror, at jeg har regnet det hele ud.

- Lisa: Når man laver karakterer, skal man have deres ryg, fordi så har man nuancer nok til, at man ikke gør grin med dem. Man kan grine af dem, men man forstår, at der er en dybde og en smerte i det. Catrine er en bitch, men jeg ville gerne, at man skulle forstå, hvorfor hun var det.

Hvad var tankerne bag også at fremstille de komiske elementer i den mere kulturradikale verden?

- Rosalinde: Det er bare så fedt og sundt at grine af sig selv. Man kan synes, de er åndsvage og grine af dem, uden at føle at man bagtaler dem.

- Lisa: For mig personligt åbner humor mit hjerte, når jeg ser en film. Hvis det er en film kun med violiner, så kan jeg ikke tage det seriøst. Hvis jeg derimod har fået lov til at grine af det, så åbner det for mit følelsesliv - og så kan jeg blive virkelig rørt. 

- Rosalinde: Vi har arbejdet meget med de små detaljer og mekanismer mellem mennesker, som vi synes er sjove.

- Lisa: Fx. de små detaljer i sproget, som virkelig viser, hvem vi er. Jesper [Groth, red.], der spiller hendes ekskæreste David, fortæller at han arbejder på Restaurant Flammen, og hun spørger, om det er et godt sted. For ham er det ikke en tendens, at man analyserer og reflekterer over, om man er lykkelig på sin arbejdsplads - medmindre der er et problem. Derfor ville David sige: "Ja, det er en god buffet."

Hvad er jeres største fordomme om land og by? 

- Rosalinde: Lige nu arbejder jeg med 'Jean de France', som jo nærmest er den samme historie. Det er en [Ludvig, red.] Holberg-historie - og det er filmen på en måde også. Jean de France tror virkelig, han har opfundet den dybe tallerken, fordi han har været i Frankrig i tre måneder. "Jeg kan ikke forstå dansk længere".

- Rosalinde: Vi danskere har det sindssygt svært med det på grund af alt vores jantelov. Vi tror, at ydmyghed er det bedste, man kan præstere. Det kan man sige er én af mine fordomme ift. landet - altså jo mindre, jo bedre. Den der selvtilstrækkelighed brækker jeg mig over. Det gennemsyrer mange dele af vores land og vores måde at være med hinanden på. Men lad dog folk være. Hvis nogen kommer hjem og har kæmpe armbevægelser, så hyld det og vær glad for det. Lad vær med at vende ryggen til, og sig at de er nogle idioter. 

- Lisa: Jeg synes, det er spot-on sagt. Det er også det, der gør - og det er min fordom - at der er et lukket perspektiv. Jeg bliver nok slået oven i hovedet for at sige det her. Der er sikkert mange derude, som er superprogressive, og åbne overfor alt og alle. Men det er rigtigt, at der er en vis lukkethed overfor en særlig måde at være på.

- Rosalinde: Jeg kan også få kvalme over prætentiøse ting, men jeg vil til hver en tid hellere have kunstnere, der går i underligt tøj og er lidt for meget - og som snakker om "at føde kunsten" - end jeg vil have nogen, som kun snakker om hvilket sofabord, som de skal købe på nettet, fordi de er bange for at opføre sig ukorrekt.

 Hvad er dine fordomme om bylivet, Lisa? 

- Lisa: Jeg har også haft flere fordomme om landet mærkelig nok. Fordomme om byen? Jeg tror ikke umiddelbart, at jeg kan komme på nogen. 

- Rosalinde: Hvis man har en fordom om byen, så er det jo også, at der er en kæmpe selvtilstrækkelighed, og følelse af at man har regnet det hele ud.

Hvordan synes I bryllupsfesten og alle ritualerne fundet med et bryllup bidrager til historiefortællingen?

- Lisa: Det startede med, at hun bare skulle hjem for at skrive sit speciale i filosofihistorie eller idéhistorie. Problemet med at lave en film om eksistentielle kriser - hvilket er det emne, som jeg altid beskæftiger mig med - er at det ikke et konkret plot. Det ville være rigtig godt at skrive bøger om eksistentielle kriser. Men på film er det svært at konkretisere det. Det er ikke så visuelt og dramatisk, når en forfatter har en skriveblokale. Man tænker what is your big problem? 

- Lisa: Derfor blev det til et bryllup, og så kom jalousidramaet også bare automatisk ind der - sådan lidt Bridesmaids-agtigt. Der er jo en forventning om, at der skal ske noget til et bryllup. Det er fedt, når der sker noget akavet, og festen bare fortsætter, og alle lader som om, alt er okay. Det siger meget om landet.

En af filmens mest mindeværdige scener er Irina/Lauras slagsmål med Catrine i brudekjole. Hvordan var det at filme? 

- Rosalinde: Det var så sjovt! Det var vores første dag. Vi filmede filmens klimaks første dag. Jeg synes, det var så grineren at skulle lære det der stunt-halløj. Vi blev også enige om, at det gerne måtte være rigtig grimt og broget. Det skal ikke være ligesom actionfilm med pow pow. De er jo vildt dårlige til at slås.

- Lisa: Det hvide tøj var meget i fokus. Jeg tænkte, at det ville blive fedt, når det blev beskidt. De lå der og rullede rundt i solskin. Det kunne jo ikke blive bedre.

Hvad håber I, at folk tager med sig fra filmen? 

- Rosalinde: Jeg håber, at man forstår at det er en uniformering på begge sider. Man skal lære at kigge forbi forskelligheder, og lære noget af hinanden. Det at turde at lære noget af hinanden er svært, når man har en stolthed på begge sider. Forholdet til familien kommer til at være Laura/Irinas struggle resten af livet. Hun er anderledes, men ønsker at blive ved med at have en samtale med dem. Det er ønsket om samtale, der er det vigtige. 

- Lisa: Det føles forhåbentlig som om at karakterne og situationen er nuanceret - og at jeg har begge siders ryg. Derfor håber jeg på, at folk ryster lidt mindre på hovedet af hinanden efter de har set filmen. Det kan forhåbentligt være en lille bro mellem land og by. I hvert fald nok fra byen til landet - hvor jeg håber, at der bliver skabt lidt en bro. Så må jeg lave en film næste gang, der skaber en bro den anden vej.

'Hvor kragerne vender' får premiere den 22. juli.

Rosalinde Mynster & Lisa Jespersen. Foto: kino.dk

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

daniel

Har nu prøvet at købe billetter de sidste par timer og det er ikke muligt

13 timer siden
Mads-Emil Weibull

Ja, denne film kommer bredt ud grundet det er Sony som er distributør.

18 timer siden
aliceuser/28923
aliceuser/28923

hvor svært kan det være at sende gavekort på bio-billet. I tjener jo på biografgængere over hele landet, når det kun er fortjeneste.

1 dag siden
Noobcake

det er hans double

1 uge siden
Nicolai

Vi har lige haft gang i et Spider-man marathon, hvor denne indgik, og det var super fedt at sidde og hygge sig under vores dyner til filmene.

1 uge siden