'Smagen af sult'-stjerne: "Mad og kærlighed kan vi ikke leve uden"
I denne uge er der premiere på Christoffer Boes Smagen af sult, som handler om et ægtepar, der åbner gourmetrestauranten Malus. På papiret ser de ud til at have alt - det eneste de mangler er den forjættede Michelin-stjerne, som de har satset alt for at få. Men jagten på drømmen viser sig at have en pris.
Find billetter til 'Smagen af sult' her:
Katrine Greis-Rosenthal, som nok er bedst kendt fra Lykke-Per, spiller hovedkarakteren Maggie i dette intense kærlighedsdrama, som handler om en umættelig stræben efter det perfekte.
Vi har talt med hende om den nye film, samarbejdet med Christoffer Boe og Nikolaj Coster-Waldau og hendes egen sult efter succes.
Du har tidligere arbejdet sammen med Christoffer Boe på tv-serierne ’Forhøret’ og ’Kriger’. Hvordan er jeres samarbejde?
- Det er tredje gang, Christoffer og jeg arbejder sammen. Så vi kender efterhånden hinanden ret godt professionelt. Fundamentet for vores samarbejde er tillid. Jeg stoler på, forstår og respekterer Christoffer højt, og jeg synes det går begge veje, så et bedre udgangspunkt får man ikke for en professionel relation.
Christoffer Boe er en auteur indenfor dansk film. Hvordan synes du, at han adskiller sig fra andre danske instruktører i sin tilgang, arbejdsstil og værker?
- Det første, der dukker op hos mig, er begrebet æstetik. Christoffer har sans for det æstetiske udover det sædvanlige, og han går hele vejen - på alle parametre og indenfor alle faggrupper på et filmset, for at få det æstetiske udtryk i det univers, han laver, til at stå forrest. Det værdsætter jeg personligt utrolig højt.
- Når det er sagt, så er det altid vigtigst for ham, at scenen og samspillet os spillere imellem er naturligt og intuitivt. Æstetikken er form, skuespillet er indhold. Den måde han får de to parametre til at spille sammen er helt speciel og giver hans film et særpræg, synes jeg.
Hvad tiltrak dig ved rollen som Maggie?
- Maggie - og Maggies forhold til Casten - ser jeg på mange måder op til. De er passionerede hver især og har så den her fælles drøm, som bliver deres drive gennem hele parforholdet. Den form for samarbejde og fælles livsprojekt synes jeg er dybt forbilledlig.
- Det er desværre også deres største fjende i parforholdet. Balancen mellem passion, arbejde, selvrealisering og familielivet - det er kunsten. Det tiltrak mig at dykke ned i de problematikker og undersøge dem. Finde ud af hvorfor Maggie agerer, som hun gør, og derigennem forsvare hende, hvilket jeg altid forsøger med en karakter.
Mad og kærlighed kan siges at være hovedingredienserne i filmen. Hvordan synes du, de to elementer spiller sammen?
- Det er begge elementer, som vi ikke kan leve uden. Det er begge ingredienser i livet, som kræver opmærksomhed, anstrengelse, prioritering og at man gør sig umage - ellers smager de ikke godt. Jeg synes, kapitlerne i filmen indrammer parforholdets mange aspekter; sødt, surt, salt… Det bliver nærmest en slags symboler på kærlighedens mange ansigter, og den form for metafor kan jeg godt lide.
Handlingen udspiller sig i kokkeverdenen, som ikke ses meget i dansk film. Hvad synes du er interessant ved at have det miljø som baggrundstæppe for historien?
- Restaurationsbranchen er jo bekendt benhård. Især for dem der stiler efter Michelin-stjernerne. Det skal gå stærkt, du skal være dygtig, du skal kende din plads i hierakiet, du skal præstere hver aften, du skal være bedre end din konkurrent - det miljø er der et vist tempo og fremdrift i, som jeg synes er et fantastisk udgangspunkt for en film.
- Det er en fascinerende verden, hvor hver dag er en premiere - hvis du ikke præsterer, risikerer du ikke at få din stjerne - eller værre endnu, risikerer at miste den du har. Det er en kæmpe udfordring at få det til at "lykkedes", så hvorfor ikke starte med det sværest mulige udgangspunkt i en film?
'Burnt', ’Chef’ og den danske ’Babettes gæstebud’ er alle film, der kan siges at tilhøre samme genre; madfilm. Har du selv en yndlings madfilm?
- Ratatouille er en virkelig dejlig film. Også for voksne. Nej, det ved jeg ikke. For mig er det sjældent emnet i filmen, der lokker mig i biografen, det er hvordan det behandles og undersøges.
Hvordan forberedte du dig på rollen som Maggie?
- Jeg, Christoffer og Nikolaj var inde på restaurant Alchemist, en to-stjernet Michelin-restaurant, ført an af kokken Rasmus Munk og hans kone, som ligger på Refshaleøen. Her var vi med i aftenens forberedelser og så hvordan de mange, mange kokke hver især forberedte aftenens menu i de fire store køkkener på forskellige etager.
- Jeg fik indblik i, hvor vanvittig krævende det er at have så ambitiøs en restaurant som deres. At det kræver dit fulde fokus og tid. Jeg fik indblik i de hierarki der findes, deres indbyrdes kommunikation og struktur i det hele taget. Det var meget lærerigt.
- Derudover har jeg læst et utal af artikler om par i restaurationsbranchen og ellers bare taget udgangspunkt i de enkelte scener og gået i dybden med dem. Ikke så meget hokus pokus der. Bare rent og skær dybdegående skuespiller-arbejde.
Har du smagt Nikolajs mad?
- Nikolajs mad blev lavet og anrettet af kokken Bo Lindegaard, som er en fantastisk kok. Og ja - jeg smagte rigtig meget af hans mad, og det er til dato det bedste mad, jeg nogensinde har fået på et filmset.
Hvordan var samarbejdet med Nikolaj?
- Det var en fornøjelse. Nikolaj har jo lavet så sindssygt meget, så hans erfaring og professionalisme er fantastisk at læne sig op ad, tage ved lære - og inspireres af.
Filmen handler om jagten på succes, og om at finde en balance i familie- og arbejdsliv. Hvordan synes du, den tematik spiller ind i den verden, vi lever i?
- Det er et emne, jeg tror de fleste kan nikke genkendende til. Det er på mange måder en umulighed at ville have det hele; karriere, børn, et godt parforhold og alt det løse ved siden af. I hvert fald på én gang. Jeg har desværre ikke løsningen på problemet - hvis jeg havde, tror jeg, jeg ville skrive en bog om det og blive virkelig rig!
- Men jeg tror på Maggies erkendelse ved at indse, at man må prioritere at være god et sted af gangen. At alle bægre ikke kan være fyldte på én gang. Ellers bliver man halvgod alle steder. Alternativt halvdårlig. Det gør ikke mig lykkelig. Så jeg tror på, vi må prioritere, hvis ikke vores tid så i hvert fald vores energi ét sted af gangen og leve med og acceptere at være utilstrækkelig ind imellem. Livet er langt. Vi skal nok nå det hele.
Kan du selv relatere til det at jagte en karriere og familien på samme tid?
- Ja, det kan jeg absolut. Men jeg valgte at prioritere at få en stor familie først. Givet det størstedelen af min opmærksomhed. Mens børnene var helt små. Bygget et fundament. Det var naturligt for mig - der fandtes ikke et alternativ for mig. Jeg har glædet mig hele mit liv til at blive mor. Men nu har jeg gang i min karriere og nu får den meget opmærksomhed. I hvert fald tidsmæssigt. I perioder. Sådan er det at være freelance-skuespiller, og den omstændighed lever jeg og min familie med.