Afstemning: Årets bedste film fra 2001

Vores artikelserie er tilbage: Stem og vind biografbilletter
Billede
(© New Line Cinema / Universal Pictures / Warner Bros.)

Vi skal til det igen. Nemlig en afstemning om årets bedste film. Vi er denne gang nået til 2001. Og ja, det er atter engang en nærmest umulig opgave, da året bød på mange uforglemmelige filmoplevelser. Men der er ingen vej uden om:

Hvilken film var den bedste i 2001?

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver i kommentarfeltet, hvad de stemte på og hvorfor.

Ron Howards Russell Crowe-drama A Beautiful Mind tog fire Oscar-statuetter hjem – det i de tunge kategorier for Bedste film, Bedste kvindelige birolle til Jennifer Connelly, Bedste instruktør og Bedste manuskript baseret på et forlæg.

I franske Jean-Pierre Jeunets søde og Oscar-nominerede Amélie charmerede Audrey Tautou alt og alle i titelrollen. Der var også en kvinde i centrum i den romantiske komedie Bridget Jones’s Diary, hvor Renée Zellweger står mellem to mænd i skikkelse af Colin Firth og Hugh Grant.

Den svære kærlighed var også på spil i musicalen Moulin Rouge!, hvor Nicole Kidman og Ewan McGregor spiller overfor hinanden i kærlighedens tegn.

2001 var et stærkt år for animationsfilm, da man kunne nyde både den japanske Oscar-vinder Chihiro og heksene af mesteren Hayao Miyazaki, Pixar var på banen med Monsters, Inc., mens den grønne Shrek fik publikum til at grine i filmen af samme navn.

Både børn og barnlige sjæle kunne for første gang på film træde ind i J.K. Rowlings magiske univers med Harry Potter and the Philosopher's Stone. Et andet store eventyr, der trådte sine første skridt i biografens mørke, var Peter Jacksons The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring.

Samme år kunne biografpublikummet også blive rundtossede af David Lynchs syrede mesterværk Mulholland Drive.

Med blot 10 titler at stemme på, har vi desværre også sagt farvel til flere favoritter. Bl.a. gyseren The Others, Wes Andersons The Royal Tenenbaums, krigsfilmen Black Hawk Down og den mystiske Donnie Darko.

Vi har også måttet fravælge den intense Training Day, en stofmisbrugende Johnny Depp i Blow og Coen- brødrenes The Man Who Wasn’t There, videre til kupfilmen Ocean’s Eleven og Michael Hanekes foruroligende The Piano Teacher.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.[poll:1518759]