Tom Cruise reddede medspillers liv fra roterende helikopter-propel

Skuespilleren er ikke kun en helt på film
Billede
(© Paramount Pictures)

Vi har set Tom Cruise folde sig ud som helt på film adskillige gange - og vi ved, at Hollywood-stjernen er berømt for at udføre sine egne hæsblæsende stunts. Men selv når kameraerne er slukket agerer Cruise actionhelt.

For nyligt kom det frem, at den 58-årige skuespiller havde reddet en kameramand under nogle vilde tog-optagelserne til den næste Mission: Impossible 7.

Nu er en ældre redningsaktion så kommet frem via kameraoperatør Bill Bennett via The Sun, og Tom Cruise har efter sigende bekræftet historien overfor instruktør Christopher McQuarrie.

Episoden udspiller sig under optagelserne til komedien Cocktail fra 1988, hvor Tom Cruise reddede medspilleren Elisabeth Shue fra en roterende helikopterpropel.

Situationen udspillede sig efter, at de to skuespillere havde set nogle optagelser i helikopteren, og da de kun holdt på stranden et kort stykke tid, slukkede piloten ikke for motoren.

Da en begejstret Shue pludselig begynder at løbe væk bagom helikopteren, hvor propellerne nærmest er usynlige når de svinger - og kan slå dig ihjel med et slag - spotter Tom Cruise, der også er pilot, straks faren.

Som en anden actionhelt kaster stjernen sig efter Shue. Han får dog kun fat i hendes ben, og skuespillerinden bliver derfor kastet hårdt ned i sandet.

Da Shue forstod den alvorlige situation, kunne Cruise trække den ligbleg medspiller til sig - og de gik sammen væk fra helikopteren.

- Alle os i helikopteren var meget rystede over denne nærdødsoplevelse, men der var intet at sige. Tom havde i et splitsekund virkelig reddet hendes liv, beretter Bennett i et Facebook-opslag.

Tom Cruise kan til vinter opleves som netop pilot i 'Top Gun 2: Maverick', der får premiere den 18. november.