Christian Bale i ny transformation til Marvel-rolle

Det kræver sin skuespiller at forvandle sig til Gorr the God-Butcher
Billede
(© The Machinist / Filmax Group)

Christian Bale er kendt for sine ekstreme fysiske transformationer og jojo-vægt. Fra udmagret maskinarbejder i The Machinist til pumpet superhelt i Batman Begins til fedladen fidusmager i American Hustle – Bale kan det hele.

Nu er Hollywood-stjernen blevet spottet i en ny transformation, denne gang til rollen som skurken Gorr the God-Butcher i Marvel-filmen Thor: Love and Thunder. Fans har set Oscar-vinderen på en kyst under optagelserne – denne gang uden et hår på hovedet.

Se billederne af Christian Bale her (åbner nyt vindue).

Den skaldede isse er formentlig til for at gøre plads til makeup og diverse tentakler på hovedet. Gorr the God-Butcher ser nemlig ikke for rar ud, og det er det blege look, Bale skal imitere.

Her ses han i kamp mod Thor fra Marvel-striberne:

Gorr the God-Butcher 

Udover Bale vender Chris Hemsworth selvfølgelig tilbage i titelrollen, ligesom Chris Pratt er Star-Lord, Karen Gillen er Nebula, og Natalie Portman vender tilbage som Jane Foster.

Thor: Love and Thunder får biografpremiere den 5. maj 2022.