Johnny Knoxville fylder 50 år: Her er hans fem vildeste stunts

Vi fejrer Jackass-stjernen på dummeste vis!
Billede
(© Paramount Pictures)

Johnny Knoxville er naturligvis mest kendt for hans rolle som leder i den notorisk kendte ”stuntgruppe” ’Jackass’, som terroriserede MTV gennem 00’erne og via deres frygtløse film, der har en fjerde film på vej i år.

’Jackass’ skabte i den grad debat dengang de kom frem og inspirerede en ungdom (inkl. undertegnet) til at udføre hovedløse stunts og filme det selv.

 

 

Johnny, Bam, Steve-O og resten af crewet tog dog altid skridtet videre og indimellem også for langt i jagten på de ”perfekte” stunts – og selvom det ikke altid var lige rart at se på, skinnede deres kemi og sjove personligheder altid igennem og efterlod seeren med et stort grin.

Nogle vil måske mene, at det er et mirakel at Johnny overhovedet er fyldt 50 år, og det kan være svært at være uenige i den udlægning, når man gennemgår hans CV af halsbrækkende eskapader.

For at fejre ham og, at han stadigvæk har energi til at lave en ny Jackass film, har vi her samlet fem af hans absolut vildeste stunts:

 

1. Dengang han wrestlede med en anaconda i et boldbassin

Vi starter med et af de typestunts, som udelukkende kan gå galt, for hvad kan der ske når man smider en KÆMPE anaconda i boldbassin og hopper ned i det sammen med den?

Resultatet giver nok sig selv, og vi advarer imod stærke billeder.

 

 

2. Dengang han affyrede sig selv på en raket

Flere af de her stunts kunne have endt helt galt, og vores nummer to er bestemt ingen undtagelse.

For ja, hvad kan der dog gå galt når man afskyder sig selv på en raket? Her er Johnny enormt heldig, da den første raket springer uden han kommer til skade.

Johnny er dog ikke kendt for at trække sig, og selvfølgelig gennemfører han alligevel stuntet. I andet forsøg sker der heldigvis ikke noget, og det ender med en flyvende Johnny Knoxville udover havet, rimelig awesome, ja. 

 

 

 

3. Dengang han blev skudt – og ikke grinte

Overskriften giver næsten sig selv, også dog ikke alligevel.

Johnny er levende prøveklud og bliver skudt med nogle særlige gummikugler som militær og politi bruger i forbindelse med optøjer.

Det her er umiddelbart det eneste stunt, hvor vi ikke oplever Knoxville med hans genkendelig grin, og kan vi måske ligefrem fornemme, at han er bange? Endnu en Jackass-klassiker.

 


 

4. Dengang han næsten brækkede nakken

Helt klart en af de ideer som har virket bedre på tegnebrættet, for selvfølgelig lyder det fedt at køre råddent i nogle golfvogne og banke ind i hinanden.

Det er dog lige ved at ende helt galt for vores hovedperson som efter sigende skulle have været tæt ved at brække hans nakke, da en af vognene vælter.

 

 

5. Dengang han brækkede ….  sin penis

Vi slutter af med det stunt som nok har stjålet flest overskrifter. Ikke nødvendigvis for niveauet af dumhed, men grundet den skade det medførte. For et mislykket backflip, en uheldig landing og en crosser kan skabe et fatalt udfald.

I dette stunt går det udover Johnnys ædlere dele, og det resulterede blandt andet i flere operationer, og at han måtte benytte et kateter i flere år efter skaden. Av!

 

Stort tillykke Johnny, må du aldrig ændre dig!