Cookie- og Privatlivspolitik
Redaktør Stine Teglgaard stopper på kino.dk

Redaktør Stine Teglgaard stopper på kino.dk

Efter 11 år, tusindvis af artikler og massevis af Hollywood-interviews

Stem op!
28
Stem ned!
0
(reset)

Hvis du har besøgt kino.dk i løbet af de sidste 11 år, er du formentlig stødt på Stine Teglgaard – enten som skribent på en af hendes over 3500 artikler, som ansigtet udadtil i communitiet på siden, i vores podcast eller som interviewer af alverdens filmstjerner.

Nu stopper Stine Teglgaard som redaktør på kino.dk. Hun har valgt et andet job i den filmbranche, som hun har dedikeret stort set al sin vågne tid til.

Stine har igennem tiden interviewet et væld af store instruktører og skuespillere. Hendes egne favoritinterviews tæller samtaler med David Fincher, Christopher Nolan, Woody Allen, Josh Brolin og vores danske Lone Scherfig. Desuden var det et stort øjeblik at møde et af de helt store skuespiller-crushs, Jude Law, tilbage i 2015.

Mens hendes sidste store Hollywood-interview blev med den charmende darling Timotheé Chalamet i Paris på filmen Little Women.

Udover at rejse verden rundt for at møde og formidle interviews med diverse stjerner til det danske publikum, så har Stine også besøgt diverse store filmfestivaler som Cannes, Toronto og senest i Tokyo, hvor hun har taget temperaturen på filmbranchen og delt sine oplevelser på kino.dk.

Under Corona-nedlukningen det sidste års tid, har Stine holdt biograf-fanen højt i forskellige medier og gang på gang slået slaget for biografoplevelsen, som hun uslukkeligt brænder for.

Stine har sat et markant aftryk på kino.dk, hvor hun hver dag over de sidste 11 år har spredt glæde med sit fjollede sind og sin på en gang humoristiske og professionelle tilgang til filmdækningen.

- Stines entusiasme og evige passion for film er enestående. Kombineret med et blik for, hvad der rører sig i filmverdenen og en skarp pen, er der tale om en unik kapacitet her på kontoret. Hun bliver savnet på kino.dk, udtaler Head of Content og mangeårige kino-kollega, Daniel Bentien.

Adm. direktør på kino.dk, Jesper Grünfeld, sender også gode tanker med på vejen.

- Stor faglighed og en smittende humor er et par ord, som beskriver noget af det, som jeg kommer til at savne allermest ved Stine. Et kæmpe engagement i alt, hvad der har med biograffilm at gøre og en stor arbejdsmoral, hvorfor det er med en lille tåre i øjet, at vi sender Stine videre i sin karriere. Stine har gennem 11 år været en skøn kollega og en fantastisk ambassadør for kino.dk overalt, hvor arbejdet har bragt hende, og vi vil savne hende rigtigt meget, men er også stolte over hendes mod på at tage de nye udfordringer op, siger Jesper Grünfeld.

Stine Teglgaard var ansat på kino.dk fra 2008-2021, men mon ikke hun af og til vil gæste os i den ene eller anden kapacitet. Vi ønsker hende al held og lykke i fremtiden!

I er meget velkomne til at skrive en lille afskedshilsen til Stine i kommentarfeltet.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Steppo

Held og lykke fremadrettet :-)

Nikolaj

Har ikke så meget andet at tilføje end, hvad de andre brugere har skrevet. Men har sat stor pris på mange af de gode artikler du har skrevet herinde. Held og lykke fremover!:)

Auser/69064

Som Bjerg også skriver, så har Stines navn været et klart gennemgående tema på sitet i alle disse år, og det vil blive savnet. God vind fremover!

Wayne

Kommer til at savne dig Stine - stort tab for Kino. Men heldige er de som får glæde af din store viden, og dejlige personlighed.

Tillykke - og held og lykke.

Kh. Lars

Tine

Tak for dine fine interviews og skønne artikler :-).
God vind fremover.

Camie

Det har været en stor fornøjelse at have kendt dig her på sitet. Jeg ønsker dig alt held og lykke i dine fremtidige bedrifter.

Bjerg

Husker bestemt også Stine som værende et gennemgående navn hver gang jeg besøgte Kino.dk, i alt den tid jeg har kendt til sitet. Dejlig personlighed og en vigtig brik i hvad Kino.dk er og kan være - hun ønskes alt det bedste herfra.

Mark

Det har bestemt været en ære. Rigtig god vind herfra!

Maria

Alt muligt held og lykke fremover Stine! Jeg er glad for at jeg har haft mulighed for at lære dig lidt at kende gennem de sidste mange år. Kino.dk vil ikke være helt det samme uden dig. Jeg håber du bliver glad for din nye arbejdsplads!

Segoyuser/116755

Kære Stine, siger rigtig god vind til dig fremover, har nydt dine skrivelser, som velskrevet artikel foroven, din personlighed er bare skøn!!! Venligst Segoy hvis kunne sætte et hjerte ind her eller en stjerne var det blevet , for vil ikke give artiklen om dit nye spændende liv en stjerne for hvem kan gå i dine store fantastiske sko, hiiii:-))

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Daniel Bentien

Mortal Kombat er lige nu planlagt til biografpremiere den 20. maj:

7 timer siden
Laila Finderup

Den film, jeg venter mest på, er helt klart Mortal Kombat. Som skulle have premiere i denne uge.

9 timer siden
Asgeruser/70414
Asgeruser/70414

vi ses

2 dage siden
Kattesjovuser/423704
Kattesjovuser/423704

Havde håbet at Wonder woman ville starte i biografen til maj. Den film havde jeg glædet mig til at se i biografen.

1 uge siden
Jemuser/635531
Jemuser/635531

Dette produkt er skørt nok til at blive lavet i virkeligheden

1 uge siden

Aktive debatter