Cookie- og Privatlivspolitik
Thanos 2.0: Den næste store Marvel superskurk er fundet

Thanos 2.0: Den næste store Marvel superskurk er fundet

Nyt om 'Antman 3'

Stem op!
32
Stem ned!
0
(reset)

Denne artikel blev første gang publiceret i september 2020. Men er blevet opdateret i forbindelse med nye bekræftede, detaljer om 'Ant-Man 3'.

Den lilla titan Thanos blev den helt store modstander som Avengers-heltene skulle nedkæmpe i Marvel-filmene Infinity War og Endgame.

Nu er den næste fjende afsløret. Det bliver Kang the Conqueror (på dansk Kang Erobreren), som vil være med i Ant-Man 3.

Den højaktuelle skuespiller Jonathan Majors (HBO-serien 'Lovecraft Country') er således blevet castet til nøglerollen i den næste Marvel-film om Myremanden.

Majors skal spille den magtfulde Kang - en tidsrejsende superskurk kendt fra netop Avengers-tegneserierne, hvor han har været oppe imod stort set alle de kendte helte.

'Endgame' udviklede netop tidsrejseaspektet i Marvels univers, mens den seneste Ant-Man and the Wasp legede med The Quantom Realm. Introduktionen af Kang kan tage det aspekt til det næste niveau - hvor der også findes flere versioner af skurken.

Karakteren er en Stan Lee og Jack Kirby kreation, først under navnet Rama-Tut i 'De Fantastiske Fire' - som Marvel fornyeligt har overtaget rettighederne til, og som de er på vej til at filmatisere i deres eget Marvel Cinematic Universe.

Hvem ved, måske The Fantastic Four rent faktisk kan dukke op i 'Ant-Man 3'? Rygtet går nemlig også på, at den næste historie om Marvel-myren bliver en langt større film end dens to forgængere - med flere karakterer.

Om Kang The Conqueror får en enkeltstående optræden i 'Ant-Man 3', eller om han får en større ark over flere film er endnu ikke til at sige, men baseret på sit tegneserieoplæg har karakteren i hvert fald potentialet til det.

Blandt andre casting-nyheder til 'Ant-Man 3', så vil Big Little Lies-stjernen Kathryn Newton overtage rollen som datteren Cassie Lang.

Ant-Man 3 har ikke en premieredato endnu, men forventes at lande i 2022 eller 2023.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Wayne

Men flot klippet sammen af Johan Albrechtsen

1 dag siden
Jørgen

Det lyder meget spændende.

1 dag siden
Yasmin

Det kan på ingen måde være nemt, men er stolt af at han tager et bevidst valg. Mere af det! Desuden er han skøn og sjov alene.

2 dage siden
Lars Michael

Jeg har altid sagt for sjov, at Mads Mikkelsen minder meget om Poul Reinhardt HVORFOR DET ville nogle sige.

4 dage siden
Morten

Det kommer Rian heller ikke til. Ingen i Disney har tiltro til ham, på nær Kathleen Kennedy og hun er på vej ud.

6 dage siden

Aktive debatter