Titlen til den fjerde Fallen-film offentliggjort

Gerard Butler vender tilbage!
Angel Has Fallen
(© Angel Has Fallen / Nordisk Film)

Den skotske skuespiller Gerard Butler er blevet bekræftet til at medvirke i den kommende film i den kendte 'Has Fallen' franchise, skriver Deadline.

I filmen, der har fået titlen 'Night Has Fallen', vil Butler vende tilbage som den tidligere army ranger Mike Banning, der arbejdede som beskyttelsesagent for efterretningstjenesten.

Det er derudover også blevet bekræftet, at filmen instrueres af den 52-årige Ric Roman Waugh, der også stod bag det tredje kapitel af filmserien. Han skal instruere sammen med Robert Kamen, der blandt andet er kendt for at være medskaber af The Karate Kid og Taken-filmene.

'Night Has Fallen' bliver den fjerde film af slagsen. Olympus has Fallen, London Has Fallen og Angel Has Fallen har tilsammen solgt for mere end 520 millioner dollars over hele verden.

Filmen har endnu ingen premieredato.