Lady og Vagabonden bliver også genindspillet

Instruktøren er allerede fundet
Billede
(© Walt Disney Studios)

Disney er i fuld gang med at genindspille alle deres animation-klassikere som live action-film - og nu er en ny blevet føjet til listen. Vi får nemlig en opdateret version af Lady og vagabonden

SE OGSÅ: Alle kommende Disney genindspilninger

Historien om den pæne familiehund Lady og gadekrydset Vagabond blev første gang fortalt på det store lærred i 1955, og nu er det op til LEGO Ninjago-instruktøren Charlie Bean at vække den søde og nostalgiske fortælling til live igen.

Filmen vil blande live action med CGI, og vi kan derfor altså forvente noget, der er tættere op ad den nye Junglebogen end Air Bud, i hvert fald når det kommer til dyrenes visuelle look.

Lady og Vagabonden anno 2019 forventes at blive den film, som skal lancere Disneys kommende streaming-tjeneste - og derfor rammer den formentlig ikke de danske biografer. Det gør til gengæld 19 andre Disney-film inden for de næste par år.