Streaming-guide: 10 film du skal se i din sommerferie

Familiefilm, action, romantik, gangstere og forbandelser på Blockbuster.dk (sponsoreret)
Billede
(© Camera Film / SF Studios / Scanbox)

Sommerferien står for døren, og vi er her klar med en guide til, hvilke film du kan sætte på, når de regnfulde sommerdage eller lune sommeraftener skal bruges foran fjernsynet.

Vi har i samarbejde med Blockbuster.dk samlet 10 nye og seværdige titler - og vi har både noget til hele familien, eventyren, romantikeren, krimi-fanen, Oscar-elskeren og gyser-entusiasten.

Fremad

Pixar er klar med en morsom og rørende animationsfilm for hele familien. 'Fremad' følger to brødre, der drager på et farefuldt eventyr for at bringe deres afdøde far tilbage for én dag med magi.

'Fremad' er sat i et eventyrlig univers fyldt med sjove væsner og skøre optrin - præcis som vi elsker fra tidligere Pixar-film som 'Toy Story' og 'Inderst Inde'.

SE 'FREMAD' HER.

Drømmebyggerne

Dansk animation har aldrig været flottere end i 'Drømmebyggerne', der forener det bedste fra Disney og Pixar med tydelige danske rødder.

Filmen følger den 12-årige Minna, der finder ud af, at hun kan komme ind i den verden, hvor drømme bliver lavet. Det prøver hun at udnytte til at ændre sin nye stedsøster Jennys adfærd. Men det viser sig at være yderst farligt, og Minna må ud i en storstilet redningsaktion.

SE 'DRØMMEBYGGERNE' HER.

The Gentlemen

Guy Richie (Snatch) har et af årets stærkeste mandelige line-ups i 'The Gentlemen', der samler Matthew McConaughey, Charlie Hunnam, Colin Farrell og Hugh Grant - som du aldrig har set ham før.

Gangsterfilmen handler om narkobaronen Mickey, der vil sælge sit marijuanaimperium. Men det viser sig at være sværere end som så, for hvem kan Mickey egentlig stole på? En masse vanvittige optrin og rappe-replikker er i vente.

SE 'THE GENTLEMEN' HER.

Spioner på missioner

Så er der James Bond for hele familien. 'Spioner på missioner' går i 007s fodspor med en underholdende agentkomedie i børnehøjde med masser af gadgets, actionsscener og humor - af folkene fra 'Ice Age' og 'Ferdinand'.

Da verdens bedste spion, Lance Sterling, ved et uheld forvandles til en due(!?), må han på en hæsblæsende mission med sin opfinder-makker Walter for at fange en superskurk.

SE 'SPIONER PÅ MISSIONER' HER.

Parasite

Årets helt store og velfortjente Oscar-vinder blev den sydkoreanske 'Parasite'. Det er en grum, satirisk, underholdende, nervepirrende og overraskende fortælling.

'Parasite' handler om en familie af småsvindlere, der indlader sig med en rig familie, da sønnen begynder at undervise deres datter, og herfra tager den lyssky affære fart. Men flere overraskelser lurer under overfladen...

SE 'PARASITE' HER.

Dolittle

Robert Downey Jr. tager på eventyr med alverdens dyr i den ikoniske rolle som dyrlægen, der kan tale med sine patienter, Dr. John Dolittle.

Den excentriske læge lever ellers en tilbagetrukket tilværelse, da den unge dronning bliver alvorligt syg, og Dolittle og alle hans eksotiske dyr tvinges til at drage på et episk eventyr til en mystisk ø for at finde en kur.

SE 'DOLITTLE' HER.

The Grudge

En ny forbandelse truer i 'The Grudge', der fortæller historien om et hjemsøgt hus, hvis gæster oplever en voldsom død.

'The Grudge' er et nyt kapitel i gyser-franchisen, som på japansk er kendt som "Ju-On" og på dansk "Forbandelsen". Men den nye film er også i høj grad en enkeltstående fortælling, som kan ses af alle, der kan lide et godt gys.

SE 'THE GRUDGE' HER.

De særlige

Grin og græd med skaberne bag kæmpesuccesen 'De urørlige', som er tilbage med en ny hjerteskærende og underholdende fortælling om to hverdagshelte.

Den sande historie handler om to mænd, der vil skabe bedre rammer for unge, der falder udenfor normen, og som samfundet måske ikke kan finde plads til. En stærk film om næstekærlighed og med et hjertevarmt budskab.

SE 'DE SÆRLIGE' HER.

Et portræt af en kvinde i flammer

Det Cannes-vindende periodedrama er et must-see for alle romantikere derude - og 'Et portræt af en kvinde i flammer' skildrer det passionerede møde mellem to kvinder i 1700-tallets Frankrig.

Portrætmaleren Marianne sejles til en lille ø, hvor hun skal udføre en mystisk opgave. Hun skal male et portræt af den smukke Heloise - uden hun opdager det. Det bliver starten på et hemmelighedsfuldt venskab og ikke mindst et erotisk kærlighedsforhold.

SE 'ET PORTRÆT AF EN KVINDE I FLAMMER' HER.

Bad Boys for Life

25 år efter den første 'Bad Boys' er Will Smith og Martin Lawrence tilbage i rollerne som de to betjente Mike og Marcus - og den nye tredje film har vist sig som årets bedst sælgende film på verdensplan.

Der venter hæsblæsende actionfilm, når de nu to aldrende venner bliver rodet ind i en ny sag, da en forbryder har udset sig Mike som offer for sin plan.

SE 'BAD BOYS FOR LIFE' HER.