Cookie- og Privatlivspolitik
Kom så Danmark! Vi spoiler IKKE Christopher Nolans Tenet!

Kom så Danmark! Vi spoiler IKKE Christopher Nolans Tenet!

Spred budskabet #DontSpoilTenet

Stem op!
18
Stem ned!
0
(reset)

Først og fremmest: Man skal aldrig spoile en film! For det andet: Man skal bestemt ikke spoile en film af Christopher Nolan! Det gælder naturligvis også hans nye og biografaktuelle action-thriller Tenet.

Find billetter til Tenet:


Det er der flere grunde til. Bl.a. den, at en Nolans nye film er omgærdet af mystik og hemmelighedskræmmeri forud for sin premiere. Så ødelæg ikke oplevelsen for andre ved at afsløre noget. Som i absolut intet.

En anden grund til ikke at spoile ’Tenet’ er, at vi bl.a. her i Danmark er så heldige at kunne se filmen i biografen før f.eks. USA. Vi kan nemlig se den fra den 26. august, mens USA må vente til den 3. september.

Verdenspremieren i Danmark er filmhistorisk pga. COVID-19. Vi får filmen først, fordi har har åbne biografer. Lad os ikke være idioterne, der spreder dårlig karma og giver Hollywood kolde fødder omkring (eller licens til at dræbe) fremtidige storfilm. 


Nolan kalder desuden 'Tenet' for "sin mest ambitiøse film hidtil". Hvilket ikke er så lidt, når man tænker på hans øvrige film som The Dark Knight og Inception samt Interstellar og Dunkirk.

Filmens hovedroller indtages af John David Washington, Robert Pattinson og Elizabeth Debicki, mens Nolan-gengangere som Kenneth Branagh og Michael Caine også medvirker.

Så lad os da endelig få gang i hashtagget #DontSpoilTenet. For der er ikke noget værre end at få afsløret plotdrejninger og filmiske hemmeligheder forud for en film.
 
Så husk det nu: 

'Tenet' har premiere den 26. august.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thomas

Nu skriver jeg det lige. I slutningen kommer der rulletekster. Mere får i ikke ud af mig.

Søren Hougaard

"For der er ikke noget værre end at få afsløret plotdrejninger og filmiske hemmeligheder forud for en film."

Selvom jeg nok skal respektere andres ønsker og lade være med at spoile film hvis de ikke vil have det, så vil jeg mene at overstående udsagn er forkert.

For det første har studier faktisk vist at den rette mængde spoilen på det rigtige tidspunkt øger fornøjelsen og ikke sænker den. Givet studiet er lavet på bøger, men det omhandler stadig historier og deres plot twist.

Derudover så er der mange film som er bedre anden gang, netop fordi man har en indsigt som giver en et andet blik.

Jeg fik selv spoilet Shutter Island, men jeg er sikker på at det gjorde filmen bedre for mig. Jeg kunne se alle de små hints og detaljer som forebyggede twistet, hvilket gjorde det enormt stærkt da det endelig kom.

Så #spoilersarenotthatbad må være den banner jeg befinder mig under.

FilmFyr

Men de 'fordele' du nævner er noget du alligevel ville få ud af filmen ved et gensyn.
Der ville du også få alle de små detaljer og hints med.
Men du er blevet frarøvet hele mysteriet og den naturlige vej til konklusionen, ved at kende slut destinationen på forhånd på din første visning.
Når man får spoilet en films plottwist eller slutning, så bliver det oftest gjort ufrivilligt mod en.

Man må stole på at instruktøren bevidst vælger hvornår timingen er bedst at løfte sløret for diverse twists for at få den maksimale effekt i oplevelsen.
Uden at have læst de studier du nævner, så går jeg stærkt ud fra at det er det der menes når du nævner "den rette mængder spoilers på det rigtige tidspunkt øger fornøjelsen".
Det giver kun mening at få afsløret diverse detaljer/spoilers når man er igang med filmen, og det er filmen selv der gør det.
Men det valg bliver taget væk fra én, når andre folk bare smidder rundt med spoilers.

Paradokset er så om de enkelte spoilers og twists påvirker ens oplevelse med filmen hvis man kender dem før man ser den for første gang.
Det ved man først når man er blevet spoilet og derefter har set filmen.
Det er umuligt decideret at forudse, og det er kun i retrospekt at man kan bedømme det.
Derfor vil langt de fleste ikke tage chancen her.

Søren Hougaard

Der menes slet og ret, at personerne fik spoilet plot twisted før de læste historien og det hele, ikke blot et lille hint. De personer som fik spoilet twisted lige inde det skete oplevede mindre fornøjelse.

Desuden så er det langt fra alle som får genset film, så det at få set med en forhåndsviden kan være en rigtig god ting.

Derudover er det noget fis at sige, at man bliver frarøvet mysteriet og den naturlige vej til konklusionen ved at kende destinationen. Der er tonsvis af historier som enten bliver genfortalt eller hvor vi allerede kender slutningen på grund af andre forhold (de gode sejrer over de onde). Ifølge din påstand ville alle disse historier mangle mysterier og den naturlige rejse mod konklusionen. Den påstand er temmelig godt blevet modbevist.

Jeg tror sådan set ikke der er et paradoks, det er blot mere at folk har bildt sig ind, at det er dårligt at blive spoilet, hvilket langt fra er tilfældet for en stor del værker.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Antaeus

Bedst indtjenende film nogensinde er nu engang ikke Endgame, men Borte Med Blæsten.

2 dage siden
Wayne

Carlito's Way
Body Double
Mission: Impossible
Snake Eyes
The Untouchables

2 dage siden
Anna

Kan varmt anbefales, hvis man er til feel good movies og interesserer sig for mad. Jeg kommer helt sikkert til at se den igen :)

3 dage siden
Stine Teglgaard

Ja han er værd at hylde!

Hvad er dine favoritter?

MVH Stine

4 dage siden
Wayne

De Palma er en af de helt store, helt enig.

5 dage siden