Cookie- og Privatlivspolitik
Guide: Her er filmene du skal se i august

Guide: Her er filmene du skal se i august

Anden Verdenskrig, Nolan-thriller og magiske krystaller

Stem op!
21
Stem ned!
0
(reset)

Sommerens sidste måned er over os, og selvom programmet i biograferne stadig er præget af corona-stemning med udskudte titler, er der bestemt noget at se frem til.

Blandt andet er der premiere på en dansk storfilm om vores ambassadør i USA under Anden Verdenskrig, en kvindes besættelse af en ung mand, nogle magiske krystaller og en længe ventet Christopher Nolan-thriller.

Klik på titlerne for at læse mere og se trailer.

Summerland / UIP

Vores mand i Amerika
Månedens store danske titel kommer i form af det biografiske drama om Henrik Kauffmann, der var Danmarks ambassadør i USA under Anden Verdenskrig. Hans forbindelser til den amerikanske præsident gør ham til en central figur, og hans indflydelse på dansk udenrigspolitik under krigen kan næppe overvurderes. Ulrich Thomsen spiller hovedrollen i filmen, der er en del af Biografklub Danmarks program.

Summerland
Filmen foregår også under Anden Verdenskrig og handler om forfatterinden og forskeren Alice, som endelig har fundet det perfekte sted til sin forskning om myter og folklore, og hvor hun i fred og ro kan koncentrere sig om sin kommende bog. Men Alices tilværelse tager en voldsom og uventet drejning, da hun forventes uden hensyntagen til egne ønsker og planer at tage sig af drengen Frank, som er blevet evakueret fra krigens rædsler i London. Glæd dig i øvrigt til vores interview med hovedrolleindehaveren Gemma Arterton, som vi bringer op til filmen premiere senere på måneden.

Sagen Collini
Månedens tredje film, der omhandler Krigen, dog på en mere indirekte måde. I filmen tager en ung forsvarsadvokat en dårlig sag til sig, da han skal forsvare en mand, der har myrdet bedstefaren til sin gymnasiekæreste. Men da han graver i sagen, begynder han at afdække en af de største juridiske skandaler i Tyskland nogensinde, der strækker sig helt tilbage til Anden Verdenskrig. Filmen bygger på Ferdinand von Schirachs internationale bestseller.

Luna og den magiske krystal

Luna og den magiske krystal
Den animerede familiefilm handler om Luna, der ikke er noget helt almindelig lille pindsvin. Luna er fuld af energi og har en meget levende fantasi. Hun elsker at fortælle sindsoprivende eventyr. Fælles for hendes fortællinger er, at hun altid selv optræder som den frygtløse heltinde, der redder verden. Så da Bjørnekongen stjæler den magiske krystal, der sørger for vand til skoven og skovens dyr, får Luna endelig en mulighed for at bevise sit store heltemod!

Tenet / Warner Bros.

Tenet
Manden bag Inception står bag en ny hjernevridende action-thriller, der denne gang har John David Washington og Robert Pattinson i hovedrollerne. Som altid med instruktørens film, så er det ikke meget, vi kender til plottet, men det er noget med en hemmelig agent, der forsøger at stoppe Tredje Verdenskrig i at bryde ud - og til det benytter han sig af ny teknik, som kan forvrænge tid og rum. Forsalget starter den 12. august kl. 10 her på kino.dk.

Greenland
Gerard Butler er bekendt med katastrofefilmgenren efter Geostorm, og i 'Greenland' skal han beskytte sin familie mod fragmenter af en komet, der er på vej mod Jorden. Verdens undergang, menneskers gode og dårlige sider og en masse action er den cocktail, der kan forventes i Greenland.

The Farewell

Forført
Den franske superstjerne Juliette Binoche spiller hovedrollen som den 50-årige Claire, der er underviser, skilt og mor til to. For at holde øje med sin unge elsker Ludo, opretter Claire en falsk Facebook-profil og bliver den 24-årige skønhed Clara. Ludo hopper ikke på krogen, men det gør hans bedste ven Alex til gengæld.

La belle époque
I den franske feelgood-film spiller Daniel Auteuil en lidt livstræt, midaldrende mand ved navn Victor. En dag møder Victor den succesrige iværksætter, Antoine, der arbejder for et firma med et unikt speciale. Antoine kan nemlig tilbyde Victor at dykke ned i en hvilken som helst tidsperiode i hans liv. Valget falder på at genopleve dengang for 40 år siden, da han mødte sin store kærlighed, og snart står den desillusionerede mand over for en markant livsændring.

The Farewell
I komedie-dramaet spiller Awkwafina hovedrollen, og præstationen indbragte hende en Golden Globe. Filmen handler om en kinesisk familie, som finder ud af, at deres bedstemor ikke har langt igen. Familien beslutter sig for ikke at fortælle nyheden til bedstemoren, og de vil nu nå at planlægge et bryllup, inden hun dør.

Systembryder
Tysklands kandidat til Oscar-uddelingen 2020 og vinder af Sølvbjørnen i Berlin. ’Systembryder’ har allerede opnået anerkendelse udenfor Danmarks grænser, og nu kommer det tyske ungdomsdrama i biografen herhjemme. Filmen handler om den utilpassede Benni på ni år, der først opnår en vis tro på andre mennesker, da hun møder hjælperen Micha på den institution, hvor hun bor.

Bull
Filmen foregår i terrænet mellem redneck-forstad og rodeo-arenaer nogle fadølskast fra Houston, Texas, hvor teenage-pigen Kris bor med sin lillesøster og mormor. Moren er i spjældet, hvor hun bliver ved med at fucke up og få forlænget sin straf. Til gengæld fatter Kris omsorg for den pensionerede sorte bullrider Abe, som lukker hende ind i sin verden.

Mysteriet om Henri Pick
Det franske komedie-drama er baseret på David Foenkinos roman af samme navn. Filmen handler om en ung redaktør i et specialbibliotek i Bretagne, som finder et aldeles fremragende og mageløst manuskript. Teksten er underskrevet af den afdøde lokale pizzabager Henri Pick, der ifølge hans enke næppe havde det store skrivetalent. Den anerkendte litteraturkritiker Jean-Michel Rouche aner, at noget ikke stemmer, og bestemmer sig for at undersøge sagen nærmere sammen med Henri Picks datter. For hvem var Henri Pick egentlig?

Du kan også se en masse klassiske film og repremierer i august – se mere her.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Stine Teglgaard

Den gad jeg godt have været med til. Men desværre, så heldig var jeg ikke.

MVH Stine

3 timer siden
Kennethuser/432225
Kennethuser/432225

Udluftningen er endnu bedre i fly, hvor man ligeledes var ude med at det var sikkert.

3 timer siden
Peter Fromuser/702109
Peter Fromuser/702109

Det kræver så at folk ikke snakker når de er i biografen!

Hvilket jeg oplever som et stigende problem.

5 timer siden
christina

Jeg har kun en ting at SIGE, og det er GENIALT!

16 timer siden
Markuser/565992
Markuser/565992

Jeg mener, at den første visning af "Se7en" var som Premiere Surprise i Scala-biograferne. Det var den allerførste af slagsen. Sal 1 var proppet.

1 dag siden

Aktive debatter