Se listen: Mulan og 12 andre film bliver udskudt

A Quiet Place 2, Top Gun 2 og Star Wars får alle nye premieredatoer
Billede
(© MULAN (WALT DISNEY PICTURES))

Flere film er blevet udskudt det seneste stykke tid på grund af den verserende coronavirus, og nu er turen kommet til Disneys live action-film 'Mulan'.

Filmselskabet har meldt ud, at den nu også bliver udskudt på ubestemt tid. Ligesom at titler som 'A Quiet Place 2' og 'Top Gun: Maverick' også er udsat.

'Mulan' og 'Tenet's udsættelse betyder nødvendigvis ikke, at vi må vente flere måneder med at se filmene. Da udskydelsen af 'Tenet' blev meldt ud, lød det i samme ombæring, at filmen kan få premiere i lande, hvor coronavirussen er under kontrol, således at der ikke bliver én samlet verdenspremiere. Det samme kan være tilfældet med 'Mulan'.

Nedenfor har vi samlet en liste over de nye titler, som nu er blevet udskudt som følge af corornavirussen:

Mulan – udskudt på ubestemt tid

- The French Dispatch - udskudt på ubestemt tid

A Quiet Place 2 – 23. april 2021

Top Gun: Maverick – 2. juli 2021

The Conjuring 3 – 3. juni 2021

Spider-Man 3 - 17. december 2021

- Untitled Star Wars 1 – 22. december 2023

- Untitled Star Wars 2 – 19. december 2025

- Untitled Star Wars 3 – 17. december 2027

- Avatar 2 – 16. december 2022

- Avatar 3 – 20. december 2024

- Avatar 4 – 18. december 2026

- Avatar 5 – 22. december 2028

Der er endnu ikke kommet noget nyt om en eventuel udskydelse af James Bond-titlen No Time to Die, som også er blevet udskudt en gang. Indtil videre er premieredatoen på den næste film om Agent 007 den 12. november 2020.