Blod, smerte & Pinhead #2: "Han er som djævlen... et veltalende svin"
"Your suffering will be legendary, even in hell"
I en ny interview-serie dykker vi ned i Hellraiser-franchisen og undersøger, hvordan helvedes-præsten Pinhead blev et moderne horror-ikon på niveau med Jason Voorhees, Freddy Krueger og Michael Myers.
Til at hjælpe os med at åbne denne puzzle box har vi alliereret os med en af franchisens vigtigste aktører - nemlig Peter Atkins, der udover at have forfattet Hellraiser II, III og IV, også er en tæt ven af seriens skaber Clive Barker samt Pinheads menneskelige ansigt, Doug Bradley.
I den første artikel stillede vi skarpt på Hellraiser II: Hellbound, og hvordan publikum bestemte Pinheads skæbne. Denne gang går vi dybere ned i skabelsen af Pinhead som franchisens hovedskurk, hvordan det er at skrive hans poetiske dialog, og hvordan han faktisk fik sit navn.
Det her er historien om lidelsensmester Pinheads skabelse - fortalt af Peter Atkins.
Karakteren under sømmene
Det er især i Hellraiser III: Hell on Earth (1992) og Hellraiser IV: Bloodline (1996), at Pinhead for alvor kommer i førersædet som skurk og bliver formet til det horrorikon, som han er i filmhistorien i dag.
Peter Atkins skrev begge film, og det altså nu op til ham, efter Clive Barkers introduktion af cenobiten at skrive ham om til franchisens hovedskurk - og ikke mindst Pinheads menneskelige skikkelse, Elliot Spencer. Og det var en proces, som Atkins i høj grad nød:
- Jeg var henrykt over det. Vores gamle ven, Doug [Bradley] var blevet et horror-ikon. Så jeg var glad for at gøre det af bare den årsag.
- Åbenlyst er han også en fantastisk karakter at skrive for. Det, der især var interessant var at uddybe hans baggrundshistorie. Vi berørte hans fortid i ’Hellraiser II’, vi så den engelske militærofficer, der roede med boksen.
- Han havde ikke et navn eller noget endnu, men jeg var kommet op med ideen om Pinheads menneskelige fortid i 2’eren. Men det var en lille forsmag mere end det var en udforskning.
- I ’Hellraiser III’ kunne jeg åbenlyst gå videre med det. Hvem den her gut var, jeg fik lov til at give ham et navn, og vi kunne undersøge forestillingen, i hvert fald metaforisk, om helvede på jord, som også refererede til krigsførelse. Vi har Vietnam- og Første Verdenskrig-flashbacks. Vi får begreb om, hvordan Elliot og en masse andre soldater på hver side af Første Verdenskrig blev psykisk skadede af blodbadet fra helvede på jord.
- Jeg var begejstret, fordi jeg ikke bare fik lov til at skrive en masse dialog for Doug [Bradley] som Pinhead, men også Doug som Elliot. Så han fik også lov til at vise sit eget ansigt på lærredet, hvilket altid er rart for en skuespiller.
Pinhead i sin menneskelige skikkelse som Elliot Spencer.
Manden bag masken
Udover de personlige relationer, så var der også især en anden stor ting, som virkelig tiltrak Peter Atkins til Pinhead-karakteren:
- Du kan give ham virkelig gode replikker. Selv her 30 år senere er jeg nogle gange til en convention, og jeg ser folk, der har t-shirts med citater, som jeg har skrevet. Det er bare skønt!
- ”Your suffering will be legendary, even in hell” er efter sigende en ikonisk citat for hardcore Pinhead-fans. Så når jeg ser det, tænker jeg, at det vil overleve til en fremtidig generation, det er herligt.
- Jeg vil dog lige understrege, du kan skrive alt den smarte, poetiske dialog, du vil. Men hvis du ikke har en skuespiller, som kan klare det, fløjter du bare i mørket.
- Lad det ikke være uhørt, at hovedårsagen til Pinheads ikoniske status er Dougs præstation. Make-uppen er fantastisk. Kostumet er fantastisk. Jeg vil gerne synes, at vi gav ham nogle gode replikker. Men det er manden bag masken, som sælger det til de store masser.
Et veltalende svin
Men hvordan kom Peter Atkins ind under huden på Pinhead - om man så må sige - og fik skabt disse ikoniske replikker?
- Selvfølgelig er Pinhead skabt af Clive [Barker], selvom han faktisk ikke blev kaldt det i den første film, som du nok ved. Han hed bare Lead Cenobite, fordi ingen vidste, at han skulle være en stjerne.
- Men Clive skrev de ikoniske linjer for ham i den første film, såsom ”No tears please, it is a waste of good suffering” og "We have such sights to show you!"
- Jeg tog det, jeg læste som at være tonen i de linjer, og løb med det. Det kan måske tolkes prætentiøst, bibelsk og artikuleret. Jeg ved, at han i senere film bliver en slags wise-ass-agtig karakter. Jeg er måske også skyldig i det i nogle af linjerne fra ’Hellraiser IV’.
- Men det meste af tiden, kan jeg godt lide at føle, at hans dialog har mere tilfælles med Hannibal Lector end i hvert fald horror-ikonerne, der ikke snakker som Jason og Michael Myers. Det er alt sammen visuel og fysisk kraft med de gutter.
- Pinhead er ligesom djævlen. Han har en sølvtunge. Artikuleret, poetisk, skarp og klog. Det vil jeg i hvert fald gerne have, at han føles som klog og intuitiv. Og åbenlyst et svin. Men et veltalende svin.
Historien om navnet: Pinhead
Før nævnte Atkins netop det senere tildelte navn til karakteren; Pinhead - som faktisk ikke var Clive Barkers egen idé. Han brød sig egentlig ikke om det. Selve navnet opstod under optagelserne på den første film:
- Det var ikke et fan-skabt navn. Men det var et kælenavn fra filmholdet. Det skete på den første film. Men ingen kan huske, hvem der præcist sagde det. For år tilbage spurgte jeg både Clive, Chris [Figg, producer] og Doug. Mit gæt er, at det var en fra Image Animation [special effect-holdet], fordi det var sådan en wise-ass joke, de ville have lavet.
- De manglede Doug på settet, og nogle sagde ”Jeg må hellere gå ind og hente gamle Pinhead så”. Det var første gang, nogen sagde det. Clive brød sig aldrig om det i øvrigt, fordi han ikke syntes, at det var særlig respektfuldt overfor monsteret.
- Men det sad fast efter, at det var blevet sagt. Inden for et par dage refererede hele holdet til ham som Pinhead.
- Så da jeg skrev det første udkast af manuskriptet til ’Hellraiser II’, var det det navn, jeg fik. Men ikke helt, fordi Chris Figg kunne ikke huske det rigtigt. Så da han fortalte mig om det, kaldte han figuren for ”Pinface”.
Joey (Terry Farrell) fra 'Hellraiser III' er den første til at kalde ham "Pinhead" i filmuniverset.
- Jeg havde ikke været på settet, da det skete, så jeg vidste ikke bedre. Så i et eller andet arkiv hos et eller andet filmselskab er der et manuskript skrevet af mig på en rigtig skrivemaskine – det siger lidt om, hvor lang tid siden det her var – hvor karakteren hedder Pinface.
- Det var først, da jeg gav dem manuskriptet, at de opdagede det. Clive sagde: ”Jeg kan ikke lide det skide navn alligevel. Men det er altså ikke Pinface, det er Pinhead”. Så fra det øjeblik af var det officielt, og jeg skrev ham ind som Pinhead derfra.
- Det er faktisk interessant. Det vil sige, at mit andet udkast af manuskriptet til ’Hellraiser II’ er den første gang, at Pinhead er officielt brugt. Så det er en trivia-note til alle Hellraiser-nørder derude.
- Clive endte aldrig med at kunne lide det. Så da han endelig vendte til karakteren med ’Scarlett Gospels’ for nogle år siden, fik han karakteren som han kaldte ”The Hell Priest”, fik han ham til at referere til det faktum, at der havde været et meget fornærmende menneskeligt kælenavn for ham, og han kunne ikke lide det.
I Peter Akins' 'Hellraiser III' er det første gang, at nogen i selve filmuniverset refererer til karakteren som Pinhead, da Joey kalder ham det.
I næste artikel #3 stiller vi skarpere på den tredje film, hvordan det var for Peter Atkins selv at prøve at spille en cenobite og meget mere.