'Pagten' starter optagelser
De danske filmproduktioner er kommet på benene igen, og Bille August er blandt de første til at skyde sine optagelser i gang igen efter Coronavirussen tvang alle danske filmoptagelser til at lukke. Det gør han med sit psykologiske drama om Karen Blixen.
'Pagten' foregår i 1950’erne og handler om den litterære stjerne Karen Blixen, der møder den unge digter Thorkild Bjørnvig. De er to vidt forskellige steder i livet, da de beslutter sig for at danne en pagt. Hvis Bjørnvig er trofast overfor Blixen, kan han til gengæld komme under hendes vinger. Pagten skaber dog problemer for dem begge, og de kommer ud på dybt vand.
Birthe Neumann har fået den vigtige opgave at spille Karen Blixen, og med sin erfaring som skuespiller, skal hun nok udfylde de store sko. Neumann har tidligere medvirket i bl.a. ’Lad isbjørnene danse’, Festen og TV-serien ’Badehotellet’. Hun er snart aktuel i animationsfilmen Blokhavn, hvor hun lægger stemmen til en lærerinde.
Bjørnvig spilles af den unge skuespiller Simon Bennebjerg, der modtaget årets Reumert for årets talentpris i 2017. Han er kendt på de skrå brædder og har medvirket i bl.a. ’Arvingerne’. Derudover er Asta August og Nanna Voss på rollelisten.
Filmen er inspireret af Thorkild Bjørnvigs bog ved samme navn, der beskriver hans venskab med Blixen. Den vil vise sider af Karen Blixen, som få kender til.
Bille August samarbejder for anden gang med Christian Torpe, der også skrev manuskriptet til hans film Stille hjerte. Optagelserne starter i denne uge på Fyn.
'Pagten' forventes at få biografpremiere i starten af 2021.
Smuk, særlig givende og grum film, fantastiske unge skuespillere, smukke billeder
Men er det ikke kun Walken, der er officielt bekræftet som Shaddam IV?
Synes måske I lige glemmer at nævne hun har en pæn stor rolle i tv-serie versionen af John le CarrèsThe Little Drummer Girl :)
de sidste par minutter foregår i 2012, korrekt, men hele filmen med undtagelse af de par minutter er under anden verdenskrig
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.