Kød & blod-Interview: "Mor har bare magt på en anden måde, end far har"

Sidse Babett Knudsen medvirker i sin første danske film i seks år. Det gør hun som mafiaboss i spillefilmsdebutanten Jeanette Nordahls mafiadrama.

Kød & Blod handler om 17-årige Ida, der efter sin mors død skal bo hos sin tante og hendes familie. Det nye hjem er fyldt med kærlighed, men under overfladen lurer der en konstant fare, da hele familien er indblandet i kriminalitet. Ida har ikke andre steder at bo, men skal nu beslutte om hun skal blive hos familien eller forråde dem.

I februar talte vi med filmens instruktør Jeanette Nordahl og manuskript-forfatteren Ingeborg Topsøe om mafiagenren, Sidse Babett Knudsen og familiedynamikker. 

Find dine billetter til 'Kød & Blod' her

Hvordan fandt I på ideen til filmen?

IT: Vi har lavet en kortfilm sammen, der hedder ’Nylon’, der blev støttet af DFI’s støtteordning New Danish Screen. I filmen arbejdede vi med en familie, hvor der var en ung dreng, der ikke helt vidste, hvad der foregik med hans tante. Så vi har arbejdet med ideen om en familie med hemmeligheder før, og det var disse familiedynamikker, som var noget af det, der var allersjovest. Hvis man gerne vil lege lidt med genrer og godt kan lide familier, så giver mafiagenren ret god mening.

Jeanette, ’Kød & blod’ er din spillefilmsdebut. Hvilke uventede forhindringer stødte du på undervejs?

JN: Faktisk er det lettere at lave en spillefilm end en kortfilm på den måde, at når du har et manuskript på f.eks. 20 sider til en kortfilm, så er dine muligheder i virkeligheden meget små. Når du har en spillefilm, der har en fortælling, der går fra A til Z, så har du mere plads til at tale om de her mennesker. Jeg synes faktisk, at det var meget lettere, selvom processen selvfølgelig kan være hårdere. Det er svært at overbevise folk om, at man skal have penge til at få lov til at debutere. Vi brugte derfor også lang tid og fik mange afslag, før vi fik lov til at til at producere filmen.

Det er Sidse Babett Knudsens første danske film i seks år, hvordan fik I hende involveret?

JN: Jeg kender Sidse fra ’Borgen’, hvor jeg var instruktørassistent, så jeg har arbejdet med hende før. Jeg havde ikke været i kontakt med hende siden, men vi sendte hende manuskriptet. Hun var ret glad for manuskriptet allerede fra starten, da hun syntes, det var en interessant rolle. Vi havde så fin en snak til vores første møde omkring rollen Bodil, om familien og ’Kød og blod’ generelt. Det gav på mange måder rigtig god mening for os begge og på det møde aftalte vi faktisk, at vi skulle ’gifte os’ med ind i den her film.

Hvordan var det at arbejde sammen med en skuespillerinde, der lige er kommet hjem fra Hollywood?

JN: Sidse er vanvittig generøs, meget intelligent og bare grundlæggende et dejligt menneske. Hun er ikke svær at være omkring. Hun er bare sindssyg dygtig, god til at løfte stemningen og sørge for at andre har det godt. Sidse er god til at punktere nervøsiteten også for de lidt yngre skuespillere.

I forhold til at skabe karakteren Bodils fysiske udtryk så var det sjovt at lege med lange akrylnegle og stort hår. Vi startede egentlig med at gå all-in, hvor Sidse og jeg gav hånd på, at vi starter helt vildt, og så må jeg tone det ned, hvis jeg synes, det er for meget. Vi endte et sted, hvor vi fik skabt en karakter, som vi begge forstod.

IT: Sidse var helt enormt nysgerrig, da vi mødtes med hende og snakkede om manuskriptet. Som man kan se, ud fra hvordan sønnerne ser ud, så har de ikke samme far. Sidse havde meget stor interesse i at finde ud af, hvad det var for nogle mænd, som Bodil havde været sammen med, og hvordan hendes liv havde været på de forskellige tidspunkter, hvor hun havde fået drengene. Ens forældres liv ændrer sig jo, mellem de får børn, så det er lidt forskellige forældre, man oplever. Alt det der ikke rigtig var forklaret i manuskriptet, var hun meget interesseret i at dykke ned i.

Ofte er familiens overhoved faderen, men i dette tilfælde er det moderen. Hvilken forskel synes I, det gør?

IT: En ting er at være overhoved og lave reglerne, og det er hun jo, fordi hun er alenemor, så der er ikke andre til at tage den rolle. Vi har også været meget optaget af det fysiske ved at videreføre familien, som jo er det, kvinder gør. I mafiagenren er der alt det med, hvad man giver videre til sine børn, som er spændende. Jeg ved ikke, om der måske er et mere fysisk aspekt, når det er moren, der er overhoved. Det er lidt et gætværk, hvordan det vil have været, hvis det var en mand.

JN: Jeg var gravid, da vi startede med at udvikle ’Kød og blod’. Hele ideen med morens magt var super interessant, da det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Moren har bare en magt på en anden måde, end faren har.

 

Hvorfor valgte I, at alle medlemmerne skulle være i familie med hinanden?

JN: Både Ingeborg og jeg er interesseret i familien som institution, da det er et fællesskab, vi alle har tilfælles. Den her destruktive magt som familien har, som vi undersøger i ’Kød & blod’, synes vi var interessant.

IT: Vi ville aldrig lave en film om organiseret kriminalitet, om en bande. Det var altid familien, der var vores udgangspunkt. Vi låner netop fra familiedramaet som genre og selvfølgelig mafia-genren. Vi har kunne få det bedste fra begge verdener. 

Filmen handler om sammenhold og loyalitet - vil I gøre alt for at beskytte jeres familie, selv hvis I skulle gøre noget kriminelt?

JN: Jeg vil helt sikkert gå langt for min familie, men om jeg vil gøre noget kriminelt, det ved jeg faktisk ikke. Nu har jeg selv en datter på fire år, og jeg tror, at jeg er mega løvemor. Jeg er nok ikke løvemor på samme måde som Bodil, det håber jeg i hvert fald ikke! Der er ingen tvivl om, at ideen om at beskytte sin familie, det er en kraft, som jeg besidder. Det tror jeg, at alle mennesker gør, det er vi evolutionært bundet af, for hvis ikke vi kan beskytte vores familier, vil vi ikke overleve.

IT: Jeg er ligeså optaget af, hvad man gør for at beskytte sig selv mod sin familie. Der er meget magt indenfor familiestrukturen, og hvad andre forventer af en.

Mafiagenren er ikke blevet udforsket meget i Danmark, hvilken forskel synes I, at den danske indgangsvinkel gør for genren?

IT: De amerikanske mafiafilm er ofte linket til en kapitalistisk verdensforståelse, da det handler om at skaffe sig stor rigdom og magt. I Danmark er vi bare gennemsyret af noget andet, og der er ikke den amerikanske drøm, så vi tror meget mere på, at det er svært at bryde den sociale arv. Samfundet spiller en større rolle i forhold til offentlige institutioner i Danmark end i USA. Jeg tror, vi danskere har en større respekt for de ting, som familien viderefører. At karakteren til sidst står og kigger ud over sit Las Vegas-herredømme. Det ville aldrig ske i Danmark.

JN: Filmen har meget mere en small-town-crime fornemmelse. De bor ikke i et kæmpe palæ, og handlingen kan foregå i hvilken som helst provins. At lave en plothistorie hvor familien skal kæmpe mod en korrupt politibetjent, det ville ikke rigtig passe ind i en dansk kontekst. Vi har helt sikkert prøvet at fordanske genren. Den måde vi bruger vold på i filmen, er ikke så ekspressiv men nærmere implicit psykisk vold, der ligger og ulmer under overfladen. Også i uventede situationer som omkring et morgenbord, i et kys eller i et kærtegn. Vi har lagt noget sprængfarligt i små almindelige familiesituationer.

Kød & Blod' har premiere d. 28. maj  - Find dine billetter her