Her er den første premierefilm, når de danske biografer åbner

Den første titel er på plads til genåbningen i juni
Billede
(© Angel Films)

De danske biografer kan åbne efter den 8. juni, og lige nu er filmprogrammet ved at blive fastlagt.

Den første premierefilm er dog nu blevet bekræftet. Det bliver komedie-dramaet The Peanut Butter Falcon.

Det bekræfter distributøren Angels Film til kino.dk, der skriver, at filmen vil få premiere den dag alle biografer åbner igen i Danmark.

'The Peanut Butter Falcon' har Shia LaBeouf og Dakota Johnson i hovedrollerne, der følger den 22-årige Zak med Downs syndrom, hvis drøm det er at blive professionel wrestler.

Zak stikker af sin institution, og på vejen møder han Tyler, der modvilligt tager Zak under sine vinger - og det bliver starten på en livsændrende rejse. Filmen er en genfortolkning af Huckleberry Finn, som drog ud for at blive skuespiller.

Filmen vandt publikumsprisen ved South by Southwest i 2019, og makkerparret LeBeouf og den charmende Zack Gottsagen uddelte også en pris ved Oscar-showet tidligere i år.

'The Peanut Butter Falcon' nåede at være i biografen én dag, inden Danmark blev lukket den 13. marts pga. Corona.

Vi opdaterer løbende på kino.dk, når der kommer flere informationer om biografernes åbning og det samlede filmprogram.

SE OGSÅ: Godt nyt: Biograferne får en stærk genåbning i Norge.