Overblik: Alle film der har rykket premieredato pga. Coronavirus

Seneste opdateringer: Ny premieredato til The Batman, United Elvis Presley Project, The Many Saints of Newark og The Flash
Billede
(© Warner Bros.)

Biograferne over hele verden er lukket ned i forsøget på at standse Corona-smitten. Derfor bliver flere film nu aflyst, rykket eller forsinket grundet omstændighederne.

Vi holder øje med både de film som rykker dato på verdensplan, og den mere lokale og nationale titler.

Få det samlede overblik her:

Ny premieredato:

The Batman © Warner Bros
- The Batman (ny premiere d. 1. oktober 2021)
Vi må vente med at se Robert Pattinson som Batman, da filmen har rykket premieredato fra juni til oktober. 

The many saints of Newark © Warner Bros
- The Many Saints of Newark (ny premiere d. 12. marts 2021)
Krimifilmen følger New Jersey gangsteren Tony Sopranos unge år. Michael Gandolfini, søn af den oprindelige Tony Soprano James Gandolfini, vil spille en ung version af Tony. 

- King Richard (ny premiere d. 19. november 2021)
Will Smith spiller faren og træneren til tennis-superstjernerne Venus og Serena Williams i denne film, der har rykket premieredato med næsten et år. 

United Elvis Presley Project © 20th century fox / Edward Small productions
- United Elvis Presley Project (ny premiere d. 5. november 2021)
Baz Luhrmanns film om rock'n'roll-sangeren har Austin Butler i hovedrollen som Elvis Presley og Tom Hanks i rollen som hans manager. Filmens optagelser blev sat på pause, da Tom Hanks fik coronavirus, men han er heldigvis rask igen. 

The Flash © Warner Bros
- The Flash (ny premiere d. 3. juni 2022)
Ezra Miller vender tilbage som The Flash i ny solofilm. Superheltefilmen handler om videnskabsmanden Barry Allen, der bliver udsat for kemikalier under et lynnedslag i hans laboratorium. Hændelsen giver ham superkræfter så han kan bevæge med lynets hast. 

Shazam © Warner Bros
- Shazam! 2 (ny premiere d. 4. november 2022)
Filmen er en fortsættelse til superheltefilmen Shazam, hvor den unge dreng Billy fik tildelt superkræfter, når han siger ordet "shazam". Den er baseret på DC-tegneserierne af samme navn. 

Mulan © Disney
Mulan (Ny premiere d. 23 juli 2020)
Disneys nye live-action har indtil videre modtaget positive anmeldelser, så der er meget at se frem til, når krigerprinsessen kommer i de danske biografer. 

Black Widow © Marvel
Black Widow (Ny premiere 6. november 2020)
Scarlett Johanssons solo superheltefilm er blevet udskudt fra april til november på verdensplan. 

Free Guy © 20th Century Fox
Free Guy (Ny premiere 10. december 2020)
Ryan Reynolds er fanget i et videospil i denne komedie, der har fået ny premieredato i december. 

The French Dispatch © 20th Century Fox
The French Dispatch (Ny premiere 16. december 2020)
Wes Andersons stjernespækket komedie er rykket til december. 

The Eternals © Marvel
The Eternals (Ny premiere 12. februar 2021)
Marvels nye superheltegruppe, Eternals, med Angelina Jolie, Kit Harrington, Richard Madden og flere må vente lidt på deres premiere, da filmen nu er udskudt til 2021. 

Shang-chi © Marvel
Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings (Ny premiere 7. maj 2021)
Den første asiatiske hovedrolle i en Marvelfilm skal spilles af Simu Liu. Denne Marvel-film er også blevet udskudt, men så er der bare meget at se frem til i 2021.

Jungle Cruise © Disney 
Jungle Cruise (Ny premiere 30. juli 2021)
The Rock og Emily Blunts adventurefilm er rykket fra 2020 til sommeren 2021. 

Doctor strange 2 © Marvel
Doctor Strange 2 (Ny premiere 5. november 2021)
Benedict Cumberbatch vender tilbage i rollen som Doctor Strange. 

Thor 4 © Marvel
Thor 4: Love and Thunder (Ny premiere 18. februar 2022)
Glæd dig til den nye Thor-film som også denne gang instrueres af Taika Waititi. 

Black Panther © Marvel
Black Panther 2 (Ny premiere 8. maj 2022)
Den Oscar-vindende Marvel-films fortsættelse får premiere i maj 2022. 

Indiana Jones © Marvel
Indiana Jones 5 (Ny premiere d. 28. juli 2022)
Den nye Indiana Jones-film, der stadig leder efter en instruktør, har rykket premieredato til 2022. 

Top Gun 2: Maverick (Ny premiere 23. december)

Tom Cruise er tilbage i sin populære rolle som Maverick i fortsættelsen til Top Gun fra 1986, der i den nye film skal træne et nyt kuld rekrutter, herunder sin gamle partner Gooses søn, Bradley.

'Top Gun 2: Maverick' skulle være landet til sommer, men er nu rykket til 23. december i USA. En officiel dansk premieredato afventes.

A Quiet Place 2 © UIP
A Quiet Place 2 (ny premiere 4. september)
Efterfølgeren til kæmpesuccesen er blev udskudt på verdensplan i starten af marts. Men nu har Paramount meldt ud, at filmen få en ny premiere i september. En officel dansk premieredato afventes.

I den nye film følger vi igen Evelyn og hendes børn i en verden, hvor den mindste lyd vækker monstrene. 


Minions 2: Historien om Gru (2. juli 2021)
De gule undersåtter skulle have været tilbage til sommer. Men selskabet Illumination har lukket ned for arbejdet, og derfor når de ikke at blive færdig med animationsfilmen i tide. Vi må derfor vente lidt længere på fortællingen om, hvordan Gru blev så grusom.

Universal har valgt at rykke filmen ét helt år til næste sommer, hvor den overtager premieredatoen Sing 2, der nu får premiere 21. december 2021 i stedet.

Ghostbusters: Afterlife © Sony Pictures
Ghostbusters 3: Afterlife (ny premiere den 5. marts 2021)
Den nye Ghostbustersfilm, der siges at være en direkte efterfølger til 80'er-filmene, er blevet udskudt helt til næste år oplyser Sony Pictures, den skulle oprindeligt været landet midt på sommeren i 2020.

Filmen handler om en mor og hendes to sønner, der opdager, at der er en forbindelse mellem hendes far og de oprindelige Ghostbusters. 


Morbius - (ny premieredato 18. marts 2021)

Jared Leto spiller titelrollen som vampyren, der er kendt fra Spider-Mans tegneserieunivers, og filmen er således endnu en film i Sonys superskurke-univers, der også har Venom.

'Morbius' skulle have haft premiere til sommer, men er nu rykket til marts 2021.

Peter Kanin hopper hjemmefra © Sony Pictures
Peter Kanin hopper hjemmefra (rykket til 14. januar 2021)
Peter Kanin 2 fortsætter eventyret om den glade kanin og hans nye familie. Familiefilmen skulle allerede have været landet omkring påske, derefter forlød det, at den ville kommer henover sommeren, men nu Sony meldt ud, at den officielt rykkes til januar 2021. 


Uncharted (ny premieredato til 7. oktober 2021)

Produktionen på filmatiseringen af spillet 'Uncharted' er blevet sat i bero grundet Coronavirus, og derfor har Sony nu valgt at rykke premieredatoen fra marts 2021 til oktober 2021.

Adventurefilmen vil fungere som en forløber til spillene, hvor vi, hvordan den unge eventyrer Nathan Drake møder sin læremester Sully, spillet af hhv. Tom Holland og Mark Wahlberg.


Wonder Woman 1984 (premiere 13. august)

Den ventede opfølger til den populære DC-film fra 2017 om superheltinden Diana. Filmen har af flere omgange været rykket, men nu bliver den altså skubbet et par måneder fra sin premiere i juni til en ny premiere 13. august.

'Wonder Woman 1984' udspiller sig som også titlen antyder i 80'erne, og denne gang skal heltinden op imod skurken Cheetah spillet af Kristen Wiig.

Trolls på Verdensturné © UIP
Trolls på verdensturné (premiere den 1. oktober)
Troldenes verdensturné er blevet udskydt lidt endnu, og vi må vente indtil d. 1. oktober. Til den tid er de klar med masser af musik og fest, der vil få alle i godt humør. 

 

No time to Die © SF Studios
No Time to Die (rykket til den 12. november)
Den helt store overraskelse kom, da det blev annonceret at Bond 25 blev rykket helt til d. 12 november på grund af Coronavirussen. Vi må dermed vente lidt med at se Daniel Craig spille James Bond for sidste gang. 

Soul © Disney
- Soul ( rykket til den. 20. november) 
Pixars kommende film om musikeren Joe Gardner, der træder ned i en kloak og ender i en anden verden ved navn The Great Before. Filmen skrives og instrueres af manden bag 'Op' og 'Inderst Inde', og filmen siges at være en åndelig efterfølger til den sidstnævnte. 

Bølle på eventyr © UIP
Bølle på eventyr (ny premiere den 9. juli)
Filmen handler om hunden Bølle, der siden han var en hvalp er blevet forkælet. Da hans ejer dør, skal han pludselig lære at stå på egne ben. 

Fast & Furious 9 © UIP
Fast & Furious 9 (rykker til den 1. april 2021)
Vin Diesel kommer ikke til at køre ræs på det store lærred lige forløbigt. Filmen er nemlig blevet rykket helt frem til næste år for at undgå at få premiere under coronavirussen.

Afventer nye premieredato:

Greyhound © Sony Pictures
-Greyhound (udskudt på ubestemt tid)
Tom Hanks' nye krigsfilm handler om en kaptajn, der under anden verdenskrig står i spidsen for et angreb mod tyskerne på Atlanterhavet.


Scoob (afventer ny premieredato)

Den første anminerede biograf-spillefilm om den talende hund Scooby-Doo og resten af mysteriebanden skulle have ramt biograferne til sommer, men filmen er nu udskudt og en ny premieredato afventes.


In the Heights (afventer ny premieredato)

Filmatiseringen af det populære broadway-stykke af samme navn bliver rykket fra august til en endnu ukendt premieredato.

'In the Heights' følger en gruppe mennesker på Manhatten, og musikken er skrevet af Lin-Manuel Miranda.


Malignant (afventer ny premieredato)

Den hemmelighedsfulde gyserfilm 'Malignant' af Saw-, Insidious- og The Conjuring-instruktør James Wan skulle have haft premiere i august, men filmen rykkes nu for at få plads til Warner Bros. superhelte-storfilm 'Wonder Woman 1984' (læs mere længere nede).

Gyseren siges at omhandle en kræftpatient, der finder ud af, at hans tumor faktisk er en mystisk alien-parasit.

- Spiral: From the Book of Saw (udskudt på ubestemt tid)
Den 9. film sat i Saw-universet med Chris Rock i hovedrollen og som idemanden bag manuskriptet. På rollelisten finder vi bl.a. også Samuel L. Jackson, der hjælper med at fange en mystisk og bestialsk morder.

- The Personal History of David Copperfield (udskudt på ubestemt tid)
Komedie baseret på Charles Dickens populære roman fra 1850 med Dev Patel i titelrollen.

- Antebellum (udskudt på ubestemt tid)
Gyser med Janelle Monaé i hovedrollen som den succesfulde forfatter Veronica, der bliver fanget i skræmmende virkelighed og må løse et hjernevridende mysterium inden det er for sent. 

- Kvinden i vinduet (udsat på ubestemt tid)
Krimi-drama med Amy Adams som børnepsykologen Anna, der lider af agorafobi, der gør at hun aldrig forlader sin lejlighed i New York. I bedste Hitchock-stil bliver Anna blandet et en mysterie, da hun ser en kvinde blive slået ned - men ingen tror hende.

Kød & Blod © Snowglobe Film
- Kød & blod (ny dato afventes)
Det danske mafiadrama med Sidse Babett Knudsen afventer ny dato. Filmen er instrukøren Jeanette Nordahl's spillefilmsdebut, og den blev godt modtaget til Berlin Filmfestival.

The Peanut Butter Falcon © Angel Films
- The Peanut Butter Falcon (ny dato afventes)
Vi må desværre vente med at se denne genfortolkning af Huckleberry Finn. Filmen har Dakota Johnson og Shia LaBeouf i hovedrollerne og er en rigtig feel-good film. 

Weathering With You © Camera Film
- Weathering with You (ny premieredato til sommer)
Skaberen bag den bedst sælgende anime-succes nogensinde er tilbage med en ny fantastisk ungdomsfilm om en ung fyr, der flygter til Tokyo, hvor han møder en pige, der kan styre vejret. 

SamSam © SF Studios
SamSam (udskydes på ubestemt tid)
Denne familiefilm følger drengen SamSam, der ikke har opdaget sine superheltekræfter endnu. Da den nye pige i byen hævder, at hun kan hjælpe ham med at få sine kræfter, tager de på eventyr sammen.

Little Women © Sony Pictures
Little Women (udskudt på ubestemt tid)
Louisa May Alcotts klassiker har fået en ny genindspilning, denne gang af den oscarnominerede instruktør Greta Gerwig. På rollelisten er blandt andet Meryl Streep, Emma Watson, Timothée Chalamet og Saoirse Ronan. Filmen havde premiere i udlandet i december, men vi må desværre vente lidt længere herhjemme.

Mulan © Disney
Mulan (udskudt på ubestemt tid)
Disneys nye live-action har indtil videre modtaget positive anmeldelser, så der er meget at se frem til, når krigerprinsessen kommer i de danske biografer. 

La Belle Ëpoque © Filmbazar
La Belle époque (udskydes på ubestemt tid)
Den franske feel-good film handler om den midaldrende mand Victor, der møder en iværksætter ved navn Antoine. Antoines firma kan tilbyde Victor at dykke ned i en hvilken som helst tidsperiode i hans liv og rekonstruere den. Hovedrollen spilles af den berømte Daniel Auteuil. 

X-men: New Mutants © 20th Century Fox
X-Men: The New Mutants (udskudt på ubestemt tid)
Den længeventede X-men film skulle først have haft premiere i 2017, men nu må vi atter vente lidt længere. I hovedrollerne ses Maisie Williams fra 'Game of Thrones', Anya Taylor-Joy fra 'Emma' og Charlie Heaton fra 'Stranger Things'.

Promising Young Woman © UIP
-Promising Young Woman (Afventer ny dato)
Carey Mulligan spiller hovedrollen i denne thriller om en ung kvinde, der er traumatiseret af en tragisk hændelse fra hendes fortid. Hun tager nu på togt for at få hævn på de mænd, der har såret hende.

Marco Effekten  © Nordisk Film
Marco Effekten (ny dato afventes)
Filmoptagelserne til 'Marco Effekten' er indstillet, hvilket betyder, at optagelserne kommer bagud. Dermed får filmen ikke premiere som planlagt til oktober. Vi må dermed vente i spænding på at se den nye Afdeling Q i aktion.  

 

Aflyst:

Dark Waters © Nordisk Film
Dark Waters (aflyst)
Mark Ruffalo spiller advokaten Robert Bilott, der hjælper en bonde i West Virginia i retten mod selskabet DuPont Chemicals. Filmen er baseret på en virkelig hændelse. 'Dark Waters' får desværre ikke dansk biografpremiere. 

The Hunt © UIP
-The Hunt (Aflyst)
Denne kontroversielle gyser handler om en 12 fremmede der vågner i en skovlysning uden at vide, hvorfor de er der. Det viser sig at de er blevet udvalgt til en jagt, hvor de bliver jaget. Filmen kommer ikke til at få dansk biografpremiere. 

Artemis Fowl © Disney
Artemis Fowl (aflyst)
Disneys svar på Harry Potter med blandt andet Colin Farrell på rollelisten stod til at få biografpremiere, men nu har de valgt at rykke filmen til Disneys streamingtjeneste Disney+. 

Like a Boss © UIP
Like a Boss (aflyst)
Skuespillerinderne Rose Byrne, Tiffany Haddish og Salma Hayek slår sig sammen i denne sjove girlpower-komedie. Filmen handler om Mia og Mel, der sammen vil åbne en butik, der sælger skønhedsprodukter. De får mirakuløst et lån fra skønhedsdronningen Claire men finder hurtigt ud af, at hun stjæler deres ideer.

Listen opdateres løbende.