"Jeg tror ikke, at Sofie Gråbøl ville gøre det igen"
En af de mest åbenlyse talenter i dansk film hedder Daniel Borgman. Den newzealandskfødte instruktør debuterede med en film fra hjemlandet (The Weight of Elephants), men har siden begået sig i dansk film med først At elske Pia og nu Harpiks, der har premiere i denne uge.
Vi mødte filmskaberen på Toronto Filmfestival i september, hvor 'Harpiks' havde verdenspremiere og som den eneste danske fiktionsspillefilm blev vist for det nordamerikanske publikum. Og det, der står helt tydeligt, er, at Borgman er en af de mest kunstnerisk kompromisløse og spændende auteurs i dansk film.
Filmen handler om en familie, der bor isoleret fra omverdenen i et hus på en dansk ø. Faren Jens er enfoldig, men elsker sin svært overvægtige hustru Maria og deres teenagerdatter Liv. Men da Liv eksponeres over for mennesker udefra, vender det Jens' forkvaklede livssyn på hovedet.
Se spilletider til 'Harpiks' her:
'Harpiks' er baseret på en bog af Ane Riel. Hvorfor ville du filmatisere den?
- Det, jeg finder spændende, er det smukke og det groteske i os selv og i naturen. Og at der er den her kærlighed, som kan forvandles til noget mørkere. Ane Riel var dejlig og meget åben over for at lade os tage projektet derhen, hvor vi ville have det.
Huset i 'Harpiks' er helt fantastisk i al sin faldefærdige gru. Hvordan fandt I frem til det?
- Vi måtte bygge det. Vi brugte rigtig lang tid på at lede efter et hus i den rigtige størrelse og med de rigtige omgivelser, men kunne ikke finde noget. Vi havde adgang til denne fantastiske skov, og vi kunne bygge huset der, hvor vi kunne gå ud og ind af det, når vi skulle optage. Vi skulle lave et sted, der var ydmygt, og som passede til familien. Det skulle ikke virke for socialrealistisk på en deprimerende måde, så vi gik efter et underligt paradis i forfald.
Tror du, at der er familier i Danmark, der bor på denne måde?
- Jeg tror ikke, at danskere fra byerne ved, hvad der foregår på landet. Fordi København og de store byer på mange måder er Danmarks ansigt udadtil, kan de, der bor langt derfra, hurtigt føle sig isolerede og fremmedgjorte.
I har Sofie Gråbøl i rollen som den svært overvægtige mor, Maria, der er sengeliggende. Hvorfor bruge en af Danmarks mest kendte skuespillere og forklæde hende totalt?
- Vi prøvede at caste en person, der ville passe til rollen i sig selv, men der er faktisk ikke så mange svært overvægtige personer i Danmark. At have en overvægtig person kom fra bogen, og det valgte vi at holde os til. Jeg tror, det fortolkningsmæssigt handler om at begrave sig selv inde i sig selv i stedet for at håndtere problemerne. Sofie Gråbøl var frisk på det, og hun er fantastisk. Selvfølgelig ville vi arbejde med hende. Det tog flere timer at få dragten på. Hendes fatsuit vejede nærmest et ton, og hun kunne ikke trække vejret. Hun havde det vildt varmt i dragten og var meget mere rød på kroppen under dragten end udenpå. Hun var en ”trooper”. Jeg tror ikke, at hun vil gøre det igen. Hun fik det krydset af sin ”bucket list”.
Der er navnlig én scene, der vil være kontroversiel og virke afskrækkende på nogen. Uden at afsløre for meget, handler det om en baby. Havde du nogen overvejelser om, hvorvidt du skulle tage scenen fra bogen ud af historien?
- Nej, ikke rigtig. Vi mødte manden bag den falske baby i hans værksted, og han havde en dukke liggende fra en tidligere filmoptagelse. Vi tænkte bare: Hold da op, det er skørt det her. Men vi vænnede os til den. Det er svært at opleve det, som du oplever det. Det er en film om at have disse meget stærke overbevisninger, som også er meget forstyrrede. Der er en idé bag det - der er noget spirituelt i scenen. Vi forsøgte at optage det på en måde, der var rimelig smagfuld - det kunne have været meget værre. Ha ha. Det er også en vigtig del af, hvad Liv skal gennemgå.
Hvad vil du gerne have, at folk tager med fra filmen?
- Jeg håber, at folk ikke bare vil hade familien, men også kan se, at familien har noget håb.
'Harpiks' er langt fra Daniel Borgmans sidste film på dansk. Han har nemlig fået støtte fra Det Danske Filminstitut til sine næste to film, 'Lyset' og 'Skyggerne'. Instruktøren løfter sløret for, hvad de kommer til at handle om, men han har endnu ingen skuespillere eller premieredatoer på plads.
'Skyggerne' er et sort krimi-drama, hvor en mystisk kvinde ved navn Amanda bor alene med sine heste på landet i Danmark. Da naboejendommen brænder ned, og politiet finder ligene fra 13 migranter, forsøger Amanda at blande sig udenom. Lisa, en udbrændt politikommissær, bliver sat på sagen og kommer i kontakt med en ung flygtning, der holder til blandt Amandas heste.
'Lyset' er en science fiction med kunstelementer, hvor kvinden Lea får et syn, mens hun er ude og dykke. Samtidig har hendes mor forsøgt at begå selvmord og er i koma. Lea har en fornemmelse af, at de to begivenheder hænger sammen.
- Efter at have lavet 'Harpiks' bliver det rart med noget helt andet, afslutter Borgman.