Ugens premierefilm byder på dræber-App, kontroversiel dans og en selvmordsturist

Se trailers
Billede
(© I morgen danser vi/Reel Pictures)

Ugens seks premierefilm byder bl.a. på en gysende dræber-app, en forkælet corgi-hung og fængslende dokumentar i de makedoniske bjerglandskaber.

Eller du kan opleve Nikolaj Coster-Waldau på selvmordsmission, hårdkogt gangsterdrama eller svensk-georgisk dansefilm om drømme og seksualitet.

Se trailers og køb billetter til filmene herunder:


Selvmordsturisten
Da forsikringsagenten Max efter en tur til lægen får at vide, at han går en smertelig død i møde, forlader han sin kone og sit gamle liv for at drage på en hemmelig selvmordsmission, men støder undervejs på en altomvæltende sandhed.

Verdensstjernen Nikolaj Coster-Waldau indtager hovedrollen i dette danske drama, der er instruereret af Jonas Alexander Arnsby, der stod bag den anmelderroste Når dyrene drømmer.


Countdown
Hvis der eksisterede en app, der kunne fortælle dig dit præcise dødstidspunkt, ville du så downloade den? Det ville kvinden Quinn, men hun fortryder hurtigt, da hun står til at dø om kun to dage – og meget tyder på, at appen selv er skyld i det.

Gyseren er instruktøren Justin Decs spillefilmsdebut, og hovedrollen spilles af Elizabeth Lail, der er bedst kendt for sin bærende karakter i Netflix-serien 'You'.


The Irishman
Frank Sheeran stiger hurtigt i status som lejemorder for mafiaen, hvor han ender med at arbejde for den magtfulde Jimmy Hoffa, der på mystisk vis forsvandt i 1975.

Mesterinstruktøren Martin Scorsese har instrueret film, der er baseret på en sand historie. Skuespillegenderne Robert De Niro og Al Pacino spiller overfor hinanden.


I morgen danser vi
Den unge Merab er danser i Georgiens nationale dansekompagni, hvor han drømmer om en karriere som professionel, men hans verden vendes på hovedet, da han mod traditionerne forelsker sig i en anden mand.

Filmen er instrueret af svenske Levan Akin, der selv har georgiske rødder. Den er desuden dette års svenske Oscar-kandidat.


Dronningens Corgi
Corgi-hunden Rex lever et liv i sus og dus som dronningens forkælede favorit på Buckingham Palace, indtil den række uheldige omstændigheder lander ham på et internat i London.

Manuskriptforfatterne på animationsfilmen stod også bag Gnomeo & Julie, og den danske stemme til Rex er 'Vild med dans'-vinderen Silas Holst.


Honningland
Kvindens Hatidze lever afsides i de makedoniske bjerge sammen med sin gamle, syge mor, hvor hun har en symbiotisk tilværelse med sine bier, men da en ny familie flytter ind, forstyrres freden.

Den billedskønne dokumentar vandt hele tre priser på dette års Sundance Film Festival og blev dermed årets helt store vinder indenfor dokumentarfilm og cinematografi.