Første teaser trailer til Christopher Nolans storfilm Tenet er nu online

Første kig på spionfilmen
Billede
(© Warner Bros.)

Instruktøren Christopher Nolan har indtil nu holdt teaser traileren for sin kommende storfilm Tenet udelukkende til at blive vist i biografen. Men den er nu – endelig! – blevet frigivet online. Se den herunder.


I den korte mystiske teaser-trailer indikeres det først, at en ny ”mission” venter. Vi ser hovedpersonen, John David Washington gennem et glas, som har et skudhul i.

Lyden vi hører, minder om Nolans krigsfilm Dunkirk, men her er det en tikken.

Scenen skifter til et slagsmål, ligesom man ser Washington iført en iltmaske. Endelig præsenteres vi kortvarigt for et SWAT-team.

Ud fra teaseren at dømme får man fornemmelsen af et intenst spiondrama kombineret med et mordmysterium og en masse action. Og vi ved allerede ud fra diverse amerikanske kilder (eller rettere: rygter), at instruktørens tidligere film, Inception, har en eller anden tilknytning til 'Tenet'.

'Tenet’ har dansk biografpremiere den 16. juli i 2020.