Rygte: Nye Harry Potter-film på vej med de oprindelige skuespillere

Warner ønsker Radcliffe, Watson og Grint i to fortsættelser
Harry Potter and the Deathly Hallows
(© Harry Potter og Dødsregalierne - del 2 / Warner Bros.)

OPDATERING: Rygtet er nu blevet afkræftet, så det ser desværre ikke ud til, at der er en ny film på vej.

___________________

Okay, lad os starte med at få det ud af verden med det samme: Her er tale om et rygte, som hverken er blevet bekræftet af Warner Bros. eller skuespillernes agenter, men here goes.

Ifølge tabloidmediet The Daily News taler cheferne hos Warner Bros. om at få Daniel Radcliffe tilbage som Harry Potter i efterfølgere til Harry Potter og Dødsregalierne fra 2009.

Hvis planerne lykkes, vil der være tale om en filmatisering i to dele af bogen og teaterstykket 'Harry Potter og det forbandede barn', der følger Harry og Dracos børn, Albus Potter og Scorpius Malfoy, der må arbejde sammen for at redde Cedric Diggory fra sin skæbne.

Warner Bros. håber desuden, at både Emma Watson og Rupert Grint vil gentage rollerne som Hermione og Ron. Og en premieredato allerede i 2020 nævnes, hvilket i vores optik virker temmelig utopisk.

Daniel Radcliffe har nemlig i tidligere interviews understreget, at han ønsker at vende tilbage til karakteren, hvis alt går vel, men at det ikke skal ske lige nu.

J.K. Rowlings univers fortsætter uanset hvad ufortrødent med prequel-filmen Fantastic Beasts and Where to Find Them 3, der får premiere 11. november 2021.